Den 28. november er der dansk biografpremiere på den amerikanske gyser “You’re Next”, og Scanbox har sendt os et eksklusivt klip fra den blodbesmurte affære.

Se klippet her.

Familien Davis er alle samlet med påhæng for at fejre forældrenes bryllupsdag. Stemningen er, som den plejer at være ved familiesammenkomster: en smule anspændt. Og det bliver kun værre. For denne weekend hærger en gruppe sadistiske mordere i det ellers så pæne kvarter. De bærer dyremasker, og de har allerede slagtet naboerne!

Hvem gemmer sig bag maskerne? Hvad vil de? Og hvem bliver det næste offer? Al håb om overlevelse er tilsyneladende ude, indtil en af selskabets gæster højst overraskende viser sig at være husets allermest talentfulde morder…

“You’re Next” er instrueret af Adam Wingard, som også stod bag et af filmsegmenterne i “V/H/S”. Og du kan i øvrigt se frem til et eksklusivt Filmz TV-interview med Wingard!

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Quantom 10 år siden

LOL! ;-)
Gravatar

#2 Warbeard 10 år siden

Jeg vil gerne på det kraftigste advare mod denne film, som er en af de værste jeg har set i nyere tid (og jeg så The Room tidligere i år) - skuffende på alle måder, selvom man i starten kan klukke en lillebitte smule af hvor dårligt skuespillet egentlig er.

At denne film har fået positive anmeldelser, samt ord som 'innovativ' med på vejen er en skændsel og en skamplet på anmeldere alle steder.
Gravatar

#3 The Insider 10 år siden

Jeg fandt den selv vildt underholdende og forbavsende humoristisk :-)
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: