Du er den næste!

Udover at have en af årets bedste titler har “You’re Next” også opnået det næsten umulige: at få en dansk biografpremiere. Biografdistributørerne i dette land er ikke (kommercielt?) vilde med gedigne skrækfilm, der ikke er instrueret af James Wan. Så som gyser-aficionado håber jeg, at den bliver en succes. Det fortjener den, for udover at overleve biograf-udvælgelsesmassakren som skræmmefilm, er den et godt eksempel på en god, effektiv leverandør af ægte angstfølelse. Med et par skønhedsfejl hist og her.

Hvis man holder en stor familiemiddag midt ude i ingenting, beder man selv om det. Det ved alle fans af skrækfilm, men tilsyneladende overvejer de skrigende ofre aldrig den gruopvækkende mulighed for mænd med skimasker eller (i denne omgang) uhyggelige krybskytter – før det er for sent. Jeg har altid undret mig over, hvordan sådanne morderiske planer bliver påbegyndt. Mødes nogle fyre bare og siger noget i stil med: ”ved du hvad, jeg har sgu en lidt morderisk side.” Måske har samtalen været en smule anderledes i “You’re Next”, men den må alligevel have startet et sted. Har de planlagt det over en lun kop kaffe? Har samtalen bare fået en mærkelig drejning lige pludselig?

Men nu til sagen: “You’re Next” vil give dig, hvad du betaler for. Den vil give dig det fix, du behøver som hardcore fan af afrevne lemmer og filmisk gru. Den vil give dig en lydside, der både hylder den ubehagelige kontrast, der ligger i blandingen af mord og upbeat 60’er-rock. Det er en lydside, der både vil eksperimentere og skræmme, noget den formår til fulde. For hvor er det dog fedt at lytte til rockende monotoni, mens vores seje heltinde lister rundt i et hus med kun en hammer og rygrad til hjælp.

Og her bliver instruktør Adam Wingaard hjulpet godt på hjælp af Erin, spillet af australske Sharni Vinson, der er så hardcore og sej, at det er svært ikke at klappe begejstret, når hun træder frem på lærredet. Med en fortid inden for dans har hun det fysiske overskud, der skal til for at gøre voldens koreografi til noget næsten poetisk. I Vinsons skikkelse er Erin menneskelig og sårbar, men mest af alt er hun meget overbevisende som en kvinde, der gør, hvad hun kan for at overleve og få sine medmennesker helskindet igennem mareridtet. Et øjeblik spiser man middag. Et andet bliver man jagtet i sit hjem af galninge med dyremasker. Med den kvinde ved roret kom jeg (u)trygt igennem begge dele med livet i behold.

Men nu vi snakker om home invasion-genren. “You’re Next” ville have været en af de bedste inden for sin genre, hvis den ikke havde tabt pusten nær slutningen. Den kommer op i omdrejninger igen, bevares, men i et uheldigt kvarter, hvor det endelige twist skal forklares og understreges, bevæger filmen sig lige så stille som en Michael Myers, når han forfølger sine ofre. Det ville være fint nok, hvis det var den stemning, filmen havde lagt fra land med, men når den første time har været så hæsblæsende, er det lidt af et antiklimaks, når alting går mere eller mindre i stå i et evigt øjeblik. Det er frustrerende at sidde med adrenalin i kroppen og blive stoppet af et manuskript, der pludselig lader til at have skiftet mening.