LucasFilm har frigivet den officielle plakat til animationsprojektet “Star Wars: The Clone Wars”, der kan opleves i biograferne til august. Plakaten kan ses hos filmsiden ComingSoon.net, hvor man også kan finde et billede af den skaldede skurkinde Asajj Ventress, som er bevæbnet med hele to lyssværd.

“Star Wars: The Clone Wars” er udviklet som en computeranimeret tv-serie ved Lucas’ Animations faciliteter i Singapore, men vil i første omgang blive vist i spillefilmsformat i biograferne.

Når serien senere rammer tv-skærmen vil den bestå af 30 minutters lange episoder i det velkendte univers, hvor vi følger Yoda, Mace Windu, Obi-Wan Kenobi og andre Jedi-riddere i kampen mod separatisternes nye droid-hær under klonkrigene.

“Star Wars: The Clone Wars” kan opleves i danske biografer 15. august.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-humon 16 år siden

Hehe, Yoda ligner en grimling.
"You don't stop being afraid of spiders just because the world's blown up" - Simon Pegg
Gravatar

#2 loki 16 år siden

Den oprindelige CW-cartoon var genialt uselvhøjtidige og konstant med et glimt i øjet. Jeg frygter at denne nye serie bliver præcist det modsatte - bare plakaten i sig selv... ugh.

Time will show.
www.peakoil.dk
Gravatar

#3 BN 16 år siden

De burde have ladet "Revenge of the Sith" være det endegyldige punktum for Star Wars.

Find på noget nyt!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#4 filmz-lfc 16 år siden

Nogen der ved hvornår the forbidden kingdom får præmiere i Danmark?
Gravatar

#5 Spanner 16 år siden

Hvad har det med Star Wars plakaten at gøre? Check releaselisten
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: