Det ser ud til, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. I hvert fald skal Ricky Gervais være vært for Golden Globes for tredje år i træk, på trods af at en større mediestorm fulgte i kølvandet på sidste års ceremoni, hvor Gervais blev beskyldt for at være for grov og gå over stregen i sin rolle som vært.

Se også: Ricky Gervais taler om værtsrolle for Golden Globes og Oscaruddelingen.

Selvom Gervais har vist sig upopulær blandt nogle af Hollywoods tunge drenge, så har han tilsyneladende stadig en del fans i inderkredsen, da et overvældende antal af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association har stemt for hans tilbagevenden som vært, hvorfor han igen er blevet valgt.

Gervais har efterfølgende skrevet på Twitter, at han har snakket med Billy Crystal, som han har fortalt hellere må lade være med at bruge nogle af hans holocaust- eller pædofili-jokes til Oscaruddelingen, hvilket Crystal ikke overraskende er enig i.

Om Gervais igen får Hollywoods kendisser på nakken, får vi at se, når den 69. omgang Golden Globes afholdes søndag 15. januar 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#31 Åkepool 13 år siden

Kruse (26) skrev:
Mon ikke at det har været sagt lidt i sjov?


Muligheden foreligger. Nu er Depp selvfølgelig heller ikke typen der står og skraldgriner, så selvom han lød ganske alvorlig, kan det da være han jokede.
So, at last we meet for the first time for the last time.

Skriv ny kommentar: