Christian Slater, Gary Oldman og Dane Cook skal alle medvirke i filmprojektet “Guns, Girls & Gambling”, en ny stiliseret krimithriller, der laves af instruktøren og manuskriptforfatteren Michael Winnick.
Historien følger Elvis-kopier, indianere, moderne cowboys, en 2 meter høj blond lejemorder, en korrupt sherif, en college-studerende og en prostitueret, som krydser hinandens veje i jagten på et uvurderligt, ældgammelt indianerartefakt, som er blevet stjålet under et pokerspil på et indianercasino.
Slater skal spille en fyr, som i fuldskab melder sig til en Elvis-efterligningskonkurrence. Oldman er konkurrencens mega-stjerne, mens Cook skal spille sheriffen.
Optagelserne til filmen påbegyndes 6. juli.
Se også: Gary Oldman, Van Damme og Michelle Yeoh i “Kung Fu Panda 2″.