Efter søndagens premiere på “1864”, den dyreste danske tv-serie til dato, har kritikken fra særligt højrefløjen i dansk politik haglet ned over Ole Bornedals serie. Serien er historisk vildledende, mener kritikkerne.
Se også: Dansk Folkeparti brokker sig altid over tv-serier fra DR
Det afviser den karismatiske instruktør dog totalt efter første afsnit var løbet hen over skærmen søndag aften.
”De her kritikere skal se alle otte afsnit, før de overhovedet kan udtale sig. Det er så præmaturt, at det grænser til det latterlige,” siger Bornedal som svar til kritikkerne.
Ole Bornedal, der har brugt 173 mio. på serien, kan ikke genkende det billede, der er blevet tegnet af, at han mangler at lave sin research.
”Der er blevet arbejdet grundigt med research, der er ordrette citater fra seriens historiske personer, og den er baseret på Toms bog, som er anerkendt,” siger instruktøren og henviser til forfatteren Tom Buk-Swienty, der har skrevet bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als om 1864-krigen, forklarer instruktøren.
Andet afsnit af den omdiskuterede serie kan opleves på næste søndag kl. 20 på DR.
#1 akerman 9 år siden
#2 moulder666 9 år siden
Well - en del af kritikken går da, som jeg har forstået det, netop på, at de har valgt at basere den på bøgerne, som måske er til dels anerkendt, men kun er een af flere forskellige udlægninger af perioden, og netop en af de mest kontroversielle...
Og så giver det jo masser af mening at kritisere ham selvom han skulle holde sig til bøgerne. (hvilket jeg ikke aner om han gør...har ikke hverken læst bøgerne eller set den...)
#3 X&O 9 år siden
#4 Zt3pH 9 år siden
Imponerende at man kan bedømme et helt manuskript på baggrund af et enkelt afsnit
#5 Kaversmed 9 år siden
Newt: It won't make any difference...
#6 Mr. Anderson 9 år siden
#7 Business Monkey 9 år siden
Meget enig. Det er helt klart manuskriptet, der var skyld i alle de tårekrummende oplevelser jeg havde gennem første afsnit. Det er fandeme vildt at ingen har opdaget den dårlige skrivning før optagelserne gik i gang. De havde nok for travlt med at indkassere checken...
#8 nwinther 9 år siden
Vælger man at portrættere en historisk begivenhed, er man også forpligtet til at holde sig tro mod netop den historiske begivenhed.
A fistful of Dollars foregår i "Det vilde Vesten". Dvs. ca. mellem 1848-1905. Altså i en særlig periode, men ikke nogen historisk begivenhed. Den er fiktion. Saving Private Ryan foregår under en bestemt historisk begivenhed - 2. verdenskrig, nærmere bestemt operation Overlord. Men dens præmis er ikke at beskrive Overlord (selvom den gør dette ret godt), men fortæller derimod en fiktiv historie som "tilfældigvis" foregår dér og dengang.
Hvis man vælger - og har fået i opdrag - at lave en serie om krigen i 1864, og oven i købet kalder den "1864", så er man forpligtet til at holde sig meget nøje til omstændighederne omkring denne begivenhed. Man inddrager en række historiske personer med navns nævnelse og som karakterer. Så er man forpligtet til at gengive disse karakterer tro.
Det var noget andet, hvis det alene handlede om et frontstykke under 1864, hvor man - i stil med Saving Private Ryan - sender nogle soldater ud på en (fiktiv) mission. Så kunne man nøjes med at portrættere lidelserne, soldatens vilkår og udstille "overkommandoen", "politikerne", "magthaverne" osv. som nogle virkelighedsfjerne tosser.
Men begynder man at fremstille den historiske historie, så skal man balancere på en knivsæg, og for alt i verden afholde sig fra at placere sin egen fede mening (om nutiden!) midt i fremstillingen.
Jeg ville meget hellere, at man brugte mere tid på den politiske (og militære) iscenesættelse, og meget mindre tid på billeder af blå himmel med skyer, altimens en fortællerstemme forsøger at beskrive sin egen personlige - og i øvrigt fiktive og, for det overordnede plot, i store træk komplet ligegyldige - lidelseshistorie.
Det rager mig en høstblomst, at tre fiktive personer elsker hinanden og bla. bla. bla. KOM TIL SAGEN, BORNEDAL!
1864 (og optakten hertil) var et politisk (og militært) enigma som jeg mener Bornedal har forpligtet sig til at formidle, så vi bliver klogere. Det må ikke blive et ligegyldigt trekantsdrama, eller endnu en psykologisk fremstilling af soldatens hårde vilkår. Vi har utallige film, som viser at krig er noget lort. Hvad med at vise, at krig også kan være nødvendigt? Og dét gør man netop ved at vise de politiske trakasserier som leder op til krigen. Hvorfor det var nødvendigt, eller hvordan det kunne undgås - samt hvilken pris såvel krigen havde, som freden ville have haft.
Indtil videre, viser Bornedal kun én interessant scene - nemlig samtalen mellem Bismarck og kong Frederik Wilhelm (som af en eller anden grund er sminket til at ligne sin søn, Wilhelm, som først blev konge 10 år senere). Godt lavet. Omend fuldstændig fiktivt. Bismarck havde på dette tidspunkt ingen "danske" ambitioner (var slet ikke i en position til at interessere sig for de danske vilkår), og Prøjsen var efter nederlaget i 1851 på hælene banket fuldstændig på plads af stormagterne. Bornedal fremstiller Prøjserne i 1851 som de måske var i 1890. Men sjovt er det.
#9 Den fede 9 år siden
Gu er man da ej. Den kunstneriske frihed sejrer (heldigvis) over dine og andres opstillede regler.
Bornedal har selv sagt, han er interesseret i menneskene bag, og det kan jeg ikke fortænke ham i. Bedømt ud fra dit indlæg vil jeg anbefale dig at se en dokumentar i stedet.
#10 Zt3pH 9 år siden
Det siger han selv, eftersom han skriver manuskriptet og ikke "manuskriptet fra det første afsnit"