Ole Bornedals amerikanske gyserfilm “The Possession” satte sig i weekendens løb solidt på 1. pladsen på den amerikanske boxoffice-liste, hvor den på blot tre dage omsatte for over 17 mio. dollars – svarende til 100 mio. kroner.
Se også: Skræmmende trailer til Ole Bornedals “The Possession”.
John Hillcoats “Lawless” debuterede på 2. pladsen med 9,6 mio. dollars, mens “The Expendables 2”, “The Bourne Legacy” og “ParaNorman” indtog de efterfølgende pladser.
“The Possession” fik i USA premiere i hele 2816 biografsale, men i Danmark har Nordisk Film på grund af forventninger om et lavt billetsalg indtil videre valgt at droppe biografpremieren – der tidligere var sat til 6. september – og i stedet udsende filmen direkte på dvd.
Den danske distributør har dog udtalt, at man vil se situationen i USA an, før man endeligt beslutter, om filmen skal udsendes i de danske biografer.
#1 X&O 12 år siden
#2 Thomsen 12 år siden
#3 Lars.dk 12 år siden