Oliver Stone, der er biografaktuel med sin film “W.” om den nuværende amerikanske præsident George W. Bush, vil i sin næste film endnu engang have et statsoverhoved i centrum.

Stone er i gang med en dokumentarfilm om den omdiskuterede præsident i Venezuela, Hugo Chavez. Stone har i seks måneder arbejdet på den endnu unavngivne dokumentar om præsidenten.

Filmen vil omhandle den modstand, Chavez har mødt både i hjem- og udlandet, specielt fra Bush-regeringen, der åbent har kritiseret den venezuelanske præsidents populistiske socialisme.

”Den er om Chavez og den sydamerikanske revolution,” fortæller Stone, refererende til den bølge af venstreorienterede politikere, der har vundet valg i Latinamerika i de seneste år.

Stone har tidligere lavet dokumentaren “Comandante” om den daværende præsident af Cuba, Fidel Castro.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 loki 16 år siden

Det bliver sikkert særdeles elendigt... eller sagt på en anden måde; jeg tvivler kraftigt på, at det bliver en objektiv fremstilling.

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Revolution_Will_N...
www.peakoil.dk

Skriv ny kommentar: