Stanley Kubrick-klassikeren “The Shining” har affødt en række fortolkninger igennem årene – her er fire af de mest bemærkelsesværdige. 

Stephen King-filmatiseringen “Doctor Sleep” er i biografen i dag som en fortsættelse til “Ondskabens hotel” fra 1980.

De fleste vil sikkert betegne filmen med Jack Nicholson som en horrorfilm med et familietema om en far, der drikker.

Men i 2012 var der premiere på dokumentarfilmen “Room 237“, der gik i dybden med fire teorier om, hvad Stanley Kubrick-filmen måske i virkeligheden handlede om.

1. Det amerikanske folkemord på indianerne.

I filmen er Overlook Hotel bygget oven på en indianergravplads. Desuden har Stanley Kubrick placeret flere indianer-symbolske genstande på hotellet – blandt andet bagepulver af mærket Calumet, der betyder fredspibe, med en indianer som logo.

Image result for calumet baking powder the shining"

2. Holocaust.

Et andet bud på meningen med “The Shining” peger på nazisternes folkedrab på jøderne under 2. verdenskrig. Jack Torrance skriver således på en skrivemaskine fra Tyskland. I denne teori er tallet 42 centralt. Danny har 42 på trøjen, ligesom Wendy svinger battet 42 gange imod Jack. 1942 var således året, hvor nazisterne iværksatte Holocaust.

Image result for danny torrance 42"

3. Minotauros fra den græske mytologi.

Den tredje teori henter sine idéer fra den græske myte om Minotauros for enden af labyrinten. Konkret er der en labyrint ude foran hotellet, der indenfor er indrettet forvirrende som en labyrint. Samtidig er der flere billeder af en Minotauros i udsmykningen af hotellet.

Image result for the shining labyrinth"

4. Iscenesat månelanding.

Flere konspirationsteoretikere tror, at Stanley Kubrick iscenesatte månelandingen i 1969 efter 1968-premieren på “2001: A Space Odyssey”. Den sidste teori peger på, at Kubrick igennem “The Shining” forsøger at fortælle, at konspirationen er sand – han skabte en falsk månelanding nede på Jorden. Første bevis er, at Danny bærer en Apollo 11-trøje. Room 237 er faktisk en reference til Månen, der er 237.000 mil væk fra Jorden. Endelig er gulvtæppet på hotellet et mønster formet efter affyringsrampen for Apollo-raketten.

Image result for room 237"

“Doctor Sleep” har premiere i dag.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Ondskabens hotel har aldrig været en gyser. Jeg håber Doctor Sleep er bedre.
Gravatar

#2 Johnny42 4 år siden

De der sammenfald der er under .4 kan jo også bare være en måde at trolle konspirationsteoretikerne.

Skriv ny kommentar: