Ole Christian Madsens kommende danske storfilm “Flammen & Citronen” nærmer sig sin præmiere, og i den forbindelse har man valgt at opdatere filmens officielle hjemmeside med informationer om holdet bag filmen, billeder fra filmen, plakater, wallpapers og traileren i HD.

Man kan desuden læse om baggrundshistorien, der inspirerede instruktøren til at filmatisere den autentiske historie om de to danske modstandsfolk, der under 2. Verdenskrig gik under navnene Flammen og Citronen.

Hjemmesiden byder desuden på en forsmag til soundtracket samt interview med filmens producer Lars Bredo Rahbek.

“Flammen & Citronen” får præmiere 28. marts i alle landets biografer.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 chandler75 16 år siden

# 20 Det vidste jeg ikke om "Drengene fra Skt. Petri". Generelt en alt for pæn film, hvor der fokuseres alt for meget på det romantiske trekantsdrama, som man har set 1000 gange før, i stedet for at fokusere på noget af det mest markante, der er sket i danmarkshistorien.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#22 Corgan 16 år siden


#20:

I hvor stor en udstrækning har han da ændret begivenhederne? Hvis det drejer sig om at han har bytte om på datoer for at give filmen et bedre flow, synes jeg det er ok. Det er trods alt ikke en dokumentar, han har lavet. Det er, som der altid er blevet givet udtryk for, en film baseret på virkelige hændelser.
Det handler vel om at fortælle en historie, der også er interessant for andre end historie-lærer.
Gravatar

#23 filmz-Phip 16 år siden

#5:

Jeg er fuldstændig uenig med din kritik af filmen. Krig i sig selv er under de bedste omstændigheder en 'værre gang rod' og filmen viser det chaos rigtig godt. Den følelse, under krigen, af at man ikke kunne være 100% sikker på dem man var sammen med kommer frem fint i filmen og skuespillerne var god til at vise den usikkerhed og desperation som udvikler sig , selv om de (flammen og cit.) er 110% overbevidst om at deres frihedskamp var beretiget.
Jeg synes at filmen er flot lavet ... vedrørende de rent historiske begivenheder der skete og lige præcis hvordan Flammen og Citronen var ved jeg ikke (#20) - jeg var der ikke. Den dame som Flammen i virkelighed boede hos under krigen var også til gala premier og hun har sagt god for filmen - så der må være noget rigtigt i den... Der var nogle stykker i biffen den aften som havde været med i frihedskampen og de var i hvert tilfælde ikke skuffet.
I stedet for at du fraråder andre folk fra at købe en billet til filmen kunne du måske lade folk formere deres egne meninger om filmen.

Jeg er overbevist om at når man går i biografen, eller til fest eller i teatret og håber på et brag bliver man normalt skuffet. Se filmen med et åbent sind og nyd den.

Skriv ny kommentar: