Den amerikanske instruktør Darren Aronofsky (“Black Swan”) var godt i gang med optagelserne på hans kommende eventyrsfilm “Noah” i New York, da orkanen Sandy ironisk nok meldte sin ankomst på USA’s østkyst. Derfor er optagelserne nu desværre udskudt.

Se også: Første billede af Russell Crowe i Darren Aronofskys “Noah”.

For at gøre det så realistisk som muligt, havde instruktøren bygget en massiv ark, der er 450 fod lang, 75 fod høj og 45 fod bred. Desværre var det ikke meningen, at arken rent faktisk skulle kunne modstå den flodbølge, som orkanen leverede.

Optagelserne til filmen er færdige om et par uger, og derfor blev produktionsholdet nødt til at lade arken stå, imens Sandy passerede gennem New York. Emma Watson, der har en rolle i filmen, påpegede også selv ironien i, at oversvømmelserne er skyld i forsinkelserne på projektet.

Aronofskys film er angiveligt en kulørt nyfortolkning af den bibelske fortælling om Noah, der byggede en ark for at redde verdens dyr og hans familie fra en enorm naturkatastrofe.

Ud over Watson prydes rollelisten også af Russell Crowe i titelrollen, samt Anthony Hopkins, Jennifer Connelly, Ray Winstone, Logan Lerman og Douglas Booth.

Manuskriptet er skrevet af John Logan, der senest har skrevet “Skyfall”. Det vides ikke, om orkanen vil betyde en forsinkelse i premieredatoen, der indtil videre stadig er sat til 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#11 zamm- 12 år siden

#9-10 Eller at Gud faktisk sørgede for at arken klarede det!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#12 Moog 12 år siden

#11 Hvorfor skulle Noah så bygge arken, hvis gud alligevel ville redde dem?
Gravatar

#13 Richard Burton 12 år siden

#12 Tro.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#14 MMB 12 år siden

-.-
Gravatar

#15 Richard Burton 12 år siden

Sex
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#16 Høegh 12 år siden

Kviesgaard (9) skrev:
Jeg finder det lidt tankevækkende, at Arken ikke kunne klare syndfloden, da den kom buldrende. Er det monstro naturens vink med en vognstang om, at det hele bare var pure opspind, og ikke havde sin gang på jorden, når det kom til stykket?



Riqon (10) skrev:
#9 - Spændende, så du mener faktisk, naturen har en mening om det?



Gud er pure opspind. Moder-natur derimod er et almægtig og tænkende væsen der kan give vink med en vognstang.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#17 Riqon 12 år siden

Jeg finder det pudsigt, at folk så hurtigt afviser historien om Noa som "pure opspind", når de ikke får detaljerne til at hænge sammen, men ikke ville protestere imod Illiaden som et historisk værk, selv om den har mytologiske undertoner.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#18 davenport 12 år siden

Måske fordi det er en anelse svært at tro på, at en mand byggede en båd, der rummede alle dyr i hele verden, og så sejlede rundt med dem. Hvor mange stalde var der? Hvordan opbevarede han forskellige insekter uden lukkede beholdere? Alle dyr overlevede, så ingen angreb hinanden... Hvad levede rovdyrene af på turen, og hvor meget fyldte alt fodret?
Hvem gjorde rent og mugede ud? Noah og konen?
Hvordan indfangede han i første omgang dyrene, og hvordan fik han fat i pingviner, isbjørne, dovendyr, orangutanger, kænguruer osv.?
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#19 Riqon 12 år siden

#18 -

Igen, detaljerne. På tilsvarende vis kan man jo netop håne Illiaden. Men er det ensbetydende med, at beretningen ikke kan have en grad af historicitet eller være inspireret af virkelige hændelser? Det er jo tankevækkende, at så mange oldkulturer netop har myter om en stor naturkatastrofe ala syndfloden.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#20 davenport 12 år siden

Jeg er ikke helt med på hvad Illiaden handler om, men jo, der kan da sagtens være sket noget førhen, men der er vidst blevet digtet lidt på det også!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: