Orlando Bloom tager til “Main Street”


Orlando Bloom er i forhandlinger om at medvirke i filmen “Main Street”, der var det sidste manuskript, som manusforfatteren Horton Foote (“To Kill a Mockingbird”), der døde tidligere på måneden, nåede at skrive.

Projektet, som starter optagelser til april, har allerede Andrew McCarthy, Ellen Burstyn, Patricia Clarkson og Colin Firth på rollelisten, men der er endnu ikke fundet en skuespiller til filmens centrale rolle – en ung pige.

“Main Street” centrerer om en gruppe indbyggere i en lille by i North Carolina, hvis liv bliver vendt på hovedet, da en fremmed ankommer til byen.

Teaterinstruktøren John Doyle får sin filmdebut med projektet.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: