“Parasite”-instruktør Bong Joon-ho ser ikke sig selv fortsætte karrieren hos Marvel Studios.

Han har tidligere stået bag “Snowpiercer” og Netflix-filmen “Okja”. Nu er Bong Joon-ho det hotteste navn i Hollywood i kølvandet på succesen med “Parasite”. Så hvad nu, kan Bong Joon-ho blive næste navn i stald hos Marvel?

Den sydkoreanske instruktør er selv begejstret for “Guardians of the Galaxy”-filmene samt Fox-produktionen “Logan”:

”Jeg nød James Gunns film og James Mangolds ‘Logan’, jeg mener, at de er fremragende instruktører, som kan håndtere den slags projekter,” siger Bong Joon-ho til Varietys ‘The Big Ticket’-podcast.

Men Bong Joon-ho er dog afvisende over for en karriere som MCU-instruktør:

”Jeg tror ikke, at Marvel nogensinde ville ønske sig en instruktør som mig… Jeg tror ikke, at Marvel og jeg er et passende match for hinanden.”

I stedet har Bong Joon-ho takket ja til at udvikle “Parasite” til en engelsksproget serie hos HBO i samarbejde med Adam McKay – læs om det her.

Læs også ‘Skuespillerne overrasker ved SAG Awards – stor pris til “Avengers: Endgame”‘.

Oscar-showet afholdes den 9. februar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: