Charlie Hunnam skal spille hovedrollen i Guy Ritchies kommende “Knights of the Roundtable: King Arthur”. Det skriver Deadline.com.

Se også: Idris Elba skal spille med i Guy Ritchies næste film om kong Arthur.

Den unge skuespiller fik sit internationale gennembrud i tv-serien “Sons of Anarchy” og i særdeleshed Guillermo del Toros ”Pacific Rim” fra sidste år.

Warner Bros. har længe forsøgt at få en nyfortolkning af historien om Kong Arthur til det hvide lærred, og deres plan er at skabe et univers rundt om karakteren, ligesom Marvel har gjort det med ”The Avengers”.

Guy Ritchie skal stå bag kameraet på den første film, men det forventes at hele seks film vil blive produceret i den nærmeste fremtid. De andre film vil fokusere på blandt andet Merlin og Lancelot.

Optagelserne til “Knights of the Roundtable: King Arthur” starter næste år. Hunnam medskuespiller fra “Pacific Rim”, Idris Elba, er også om bord, mens Elizabeth Olsen (”Godzilla”) rygtes til filmens kvindelige hovedrolle.

“Knights of the Roundtable: King Arthur” får premiere i sommeren 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Cain 10 år siden

Kunne være super fedt hvis de lavede dem baseret på Bernard Comwells historier om Arthur. Et meget anderledes syn på sagen.
Is that my stomach or ypur Ambrocius?
Gravatar

#2 Salene 10 år siden

Syntes sku han var total fejlcasted til Sons of Anarchy sådan en lille skidespræller blir presi loool til grin^^ bare måden han går på ser forfærdentlig ud her kommer jeg, tog han med vidre til Pacific Rim som floppede total. Såh jeg regner stærkt med det bliver et big FAIL.

Skriv ny kommentar: