Medforfatteren på “Zombieland”, Rhett Reese, kan afsløre, at Patrick Swayze oprindeligt skulle have haft en cameo-optræden i den kommende zombiehorrorkomedie, før han fik kræftdiagnosen. Swayze måtte derfor bakke ud af projektet. Skuespilleren døde sidste uge efter to års kamp mod sygdommen.

I filmen skulle Patrick Swayze dukke op i zombieskikkelse og angribe hovedrolleindehaveren Woody Harrelson, som derpå skulle gribe fat i ham og løfte ham op i luften – i stil med hvad Swayze selv gjorde med Jennifer Grey i “Dirty Dancing” – for så at smadre ham mod en søjle.

Da Swayze ikke kunne medvirke, forsøgte forfatterne derpå at få fat i andre skuespillere til at optræde i cameoroller – deriblandt Sylvester Stallone, Joe Pesci, Mark Hammill, The Rock, Kevin Bacon, Jean-Claude Van Damme og Matthew McConaughey. Men ingen af disse takkede dog ja.

“Zombieland” kan opleves i danske biografer til oktober.

Læs også: Patrick Swayze – In Memoriam.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Blacksanta 15 år siden

Hvorfor var der ingen der ville tage imod rollen? Hvis der var noget jeg godt ville, så var det at blive løftet af Woody, iført Zombie-make-up, og blive smadret mod en søjle :)
Gravatar

#2 Takeshi_K 15 år siden

Deres egoer er nok for store til sådan en ubetydelig lille rolle. Eller pga. tid men jeg tror mest på det første.
Gravatar

#3 filmz-loke76 15 år siden

glæder mig helt vildt til den film, tror den bliver hamrende morsom.. Manglede bare en cameo fra Bruce himself
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#4 Patriarch 15 år siden

Det ville så være den fedeste cameo... ever!
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 PredatorX 15 år siden

loke76 (3) skrev:
glæder mig helt vildt til den film, tror den bliver hamrende morsom.. Manglede bare en cameo fra Bruce himself


Så hellere Bub.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#6 elwood 15 år siden

#4

Og så lige et lille bitte musical que fra Time of my life...

Yes.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 loki 15 år siden

Men... er han ikke mere egnet til rolle nu?

(For tidligt?)
www.peakoil.dk
Gravatar

#8 PredatorX 15 år siden

loki (7) skrev:
Men... er han ikke mere egnet til rolle nu?

(For tidligt?)


Lidt;-)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#9 Bohemian 15 år siden

#7

Lol !
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: