Peter Jackson havde stor succes med sine “Ringenes herre”-film, men hans seneste film, “The Lovely Bones”, blev ikke den store finansielle succes og blev heller ikke modtaget med megen begejstring blandt anmelderne.
Herhjemme mente de danske anmeldere, at der var tale om en ujævn drama-thriller, og især Filmz’ anmelder var ude med riven med ord som: ”… en mindre katastrofe… stinker værre end et par sure hobbit-tæer.”
Især heftede anmelderen sig ved problematikken omkring emnet, hvor en fortælling om et barnemord gøres til en ukonkret og ifølge anmelderen ligefrem nuttet beretning.
Alligevel er Peter Jackson tilsyneladende tilfreds med sin film, fortæller han til CNN.
”Jeg ville ikke ændre filmen. Filmen afspejler i høj grad det, vi ville lave,” siger han.
Dog erkender Jackson, at filmen for nogle kan være svær at sluge: ”… det er en svær film… At tage i biografen og se en film om en 14-årig pige, der bliver myrdet – jeg kan forestille mig, at det ikke nødvendigvis står øverst på alles liste over film, man må se.”
Peter Jackson håber, at filmen vil nå ud til et bredere publikum på dvd.
Læs Filmz’ anmelde af “The Lovely Bones”.
#61 mandalorian 14 år siden
#62 filmz-Bruce 14 år siden
#63 Hr. Nielsen 14 år siden
Er de ikke gået i gang med den?