“Transformers”-instruktør Michael Bays stort opsatte pirat-serie “Black Sails” står til at indtage USA den 25. januar næste år. HBO Nordic kan nu melde ud, at piraterne også tager en tur forbi Danmark, og de ankommer blot en dag senere den 26. januar.
Se en ucensureret trailer til “Black Sails” her.
Serien, hvis handling udspiller sig 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen” finder sted, omhandler piraternes gyldne periode i det caribiske hav i 1715, hvor vi følger den frygtede Kaptajn Flint, der må slå sig sammen med datteren til den lokale smuglerkonge for at planlægge den ultimative skattejagt, hvis rigdomme vil kunne hjælpe dem i kampen mod de tilbagevendende britiske styrker, som truer deres levevej.
Den første sæson af “Black Sails” består af otte episoder, mens en anden sæson allerede har fået grønt lys. På rollelisten findes bl.a. Toby Stephens som Flint samt Hannah New som smuglerkongens datter og Luke Arnold som en ung John Silver, der slutter sig til Flints mandskab.
Premiereafsnittet er desuden instrueret af Neil Marshall, der tidligere har stået bag film som “The Descent” og “Doomsday” samt to afsnit af “Game of Thrones”.
#1 Movie Daddy 11 år siden
#2 Mister Marvel 11 år siden
#3 Fredag 11 år siden
#4 Moviemagic 11 år siden
#5 Mister Marvel 11 år siden
Men håber da seriøst at den vil være potentiel god, fordi pirat-film og nu også serier, har altid fascineret mig :-)
Og forhåbentlig kommer den også på dvd en dag, og så kunne den jo evt., jo godt finde vej til min ´´lille ´ samling af dvdér , det udelukker jeg slet ikke, og så har jeg iøvrigt heller ikke set skatte-øen endnu, og kunne derved blir meget fristet til at skaffe den hjem, men jeg kender godt til handlingen i filmen, men set den aldrig :-)
#6 X&O 11 år siden
#7 Fredag 11 år siden
#8 Gasivodo 11 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#9 Mister Marvel 11 år siden
#10 Lord Beef Jerky 11 år siden