Optagelserne til den sorte gyser-komedie “Eddie – The Sleepwalking Cannibal” er i øjeblikket i fuld gang i Ottawa, Canada, hvor blodet sprøjter om ørerne på danske Thure Lindhardt, der har hovedrollen i den nye dansk-canadiske filmproduktion. Det skriver Fridthjof Film, der også netop har udsendt filmens første teaser-plakat, i en pressemeddelelse.

Se plakaten i fuld størrelse her.

Ronnie Fridthjof fortæller: ”Fra første læsning af manus var jeg forelsket i dette projekt. Jeg kan godt garantere, at folk ALDRIG har set en lignende dansk film før. Og netop derfor blev jeg simpelthen bare nødt til at kaste mig ud i det.”

Filmen omhandler den tidligere berømte danske kunstmaler Lars Olafssen (Thure Lindhardt), der ikke har malet i årevis og derfor tager imod et job på en kunstskole midt i den canadiske vildmark. På skolen møder han den stumme tosse Eddie, som Lars indvilliger i at lade bo hos sig – mest af alt for at komme i bukserne på den smukke kollega Lesley.

Hvad Lars ikke ved er, at Eddie går i søvne og på sine natlige udflugter nyder at spise levende dyr. Lars forsøger at undgå de blodige episoder, men da naboens irriterende hund endnu en gang holder ham vågen, bliver fristelsen for stor. Lars “glemmer” at sikre Eddies vindue og guider den søvngængende Eddie mod naboens hytte – men Eddie nøjes ikke med at flå naboens hund… han spiser også naboen Charles!

Filmen forventes at have premiere i alle landets biografer i efteråret 2011 i forbindelse med Halloween.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Highland Park 13 år siden

The-new-meister (6) skrev:
#5 hvorfor blev jeg ikke nævnt ? :)
Du udtrykte ikke skepsis. ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 13 år siden

Jeg er nu også skeptisk, men det er jeg overfor alle danske film. Om det er snæversynethed eller blot erfaring er fuldkomment ligegyldigt, det er mit væsen, og det kan jeg ikke lave om på. Armadillo var ganske fin, det var Blå Mænd tilgengæld ikke, så hvis humoren er ligeså nosseløs og uoriginal i denne film, så kan du kalde mig en bitter gammel mand, når jeg brokker mig over den. Men nedkæmp endelig mine fordomme og lav en forrygende film, der er intet jeg hellere vil have =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#13 powers80 13 år siden

Synes faktisk idéen lyder spændende og sjov...hvis der er masser af gore og humor, så er jeg frisk....det vil så også være 1. gang nogensinde at jeg har glædet mig til en dansk film, da jeg ellers normalt finder dem håbløst uinteressante...men dette projekt lyder sjovt.

Skriv ny kommentar: