Optagelserne til den sorte gyser-komedie “Eddie – The Sleepwalking Cannibal” er i øjeblikket i fuld gang i Ottawa, Canada, hvor blodet sprøjter om ørerne på danske Thure Lindhardt, der har hovedrollen i den nye dansk-canadiske filmproduktion. Det skriver Fridthjof Film, der også netop har udsendt filmens første teaser-plakat, i en pressemeddelelse.
Se plakaten i fuld størrelse her.
Ronnie Fridthjof fortæller: ”Fra første læsning af manus var jeg forelsket i dette projekt. Jeg kan godt garantere, at folk ALDRIG har set en lignende dansk film før. Og netop derfor blev jeg simpelthen bare nødt til at kaste mig ud i det.”
Filmen omhandler den tidligere berømte danske kunstmaler Lars Olafssen (Thure Lindhardt), der ikke har malet i årevis og derfor tager imod et job på en kunstskole midt i den canadiske vildmark. På skolen møder han den stumme tosse Eddie, som Lars indvilliger i at lade bo hos sig – mest af alt for at komme i bukserne på den smukke kollega Lesley.
Hvad Lars ikke ved er, at Eddie går i søvne og på sine natlige udflugter nyder at spise levende dyr. Lars forsøger at undgå de blodige episoder, men da naboens irriterende hund endnu en gang holder ham vågen, bliver fristelsen for stor. Lars “glemmer” at sikre Eddies vindue og guider den søvngængende Eddie mod naboens hytte – men Eddie nøjes ikke med at flå naboens hund… han spiser også naboen Charles!
Filmen forventes at have premiere i alle landets biografer i efteråret 2011 i forbindelse med Halloween.
#1 The-new-meister 13 år siden
#2 Lard Hanson 13 år siden
Blå Mænd, Julefrokosten, Alle For Én .. og nu Eddie.
Og instruktøren Boris Rodriguez .. Den eneste af hans fem tidligere produktioner (mest kortfilm og til tv), der overhovedet har fået en rating på IMDb, har fået 5.7
Det her skal nok blive noget lort.
#3 Thomsen 13 år siden
#4 Lehrmann 13 år siden
#5 ronniefridthjof 13 år siden
Jeg er nysgerrig på om du har set alle tre film du omtaler vi har lavet?... og så glemmer du også at nævne en af vores nyeste film Armadillo. Har du set den? Er det også noget lort efter din smag?
Jeg har alt muligt respekt for at vi alle har forskellig smag men jeg synes ikke det er i orden du spiller smart på en førstegangs instruktørs vegne og skriver det nok skal blive noget lort på forhånd. Det er sgu mangel på respekt for dine medmennesker. Forstår så heller ikke din tilgang til at vurdere ham på én rating... jeg kan da finde mange store instruktører der har fået lavere rating for deres første film eller TV.
Hvis du absolut skal være smart så vær det med det du selv laver og ikke det du mener andre mangler. Altså medmindre du vil fremstå som et fjols.
Jeg kan fint stå til måls med du har fordomme om Fridthjof Film. Men igen er det bare så snæversynet.
Ligesom da jeg gik ind i Armadillo så er dette en helt anden type film end noget vi før har lavet. Denne film kan ikke sammenlignes med nogle af de film du nævner.
Anyways... som sagt har jeg stor respekt for du har en anden smag end dem der har stemt f.eks. Armadillo og nu Alle for én ind på en førsteplads på kino.dk, men synes du prøver at virke smart i en fart på andres bekostning og det er sgu aldrig god karma.
@Thomsen & Lehrmann - Vi skal gøre hvad vi kan for at lave en god film så paraderne falder ;-) Tilmeld Jer evt. på www.facebook.com/eddiethemovie så kan I se hvornår vi søger test publikum og hjælpe med at gøre filmen bedre.
Go dag til alle... hilsner herfra optagelserne i Canada.
Ronnie Fridthjof
#6 The-new-meister 13 år siden
#7 Mr. Chriss 13 år siden
#8 filmzkim 13 år siden
Du bist funny :D
#9 mandalorian 13 år siden
#10 ronniefridthjof 13 år siden