Eddie – The Sleepwalking Cannibal
Udgivet 12. jul 2012 | Af: Benway | Set i biografen
Man kan sige meget om titlen “Eddie – The Sleepwalking Cannibal”, men den præsenterer filmen i meget utvetydige termer, der ikke er til at misforstå. Dette er en klam, makaber og kulsort komedie i al dens bloddryppende enkelhed.
Det er Fridthjof Film, der har vovet pelsen med filmen, og det er canadiske Boris Rodriguez, som her debuterer som både spillefilminstruktør og manuskriptforfatter. Filmen følger en dansk kunstmaler ved navn Lars – spillet af Thure Lindhart – der engang var lidt af en komet på kunstscenen, men nu er ramt af akut kunstnerisk krise og ikke har malet i mange år. Han tager derfor et job på en kunstskole i den lille canadiske by Koda Lake. Lars har knap fundet sig til rette, før han får en ekstra opgave i form af den stumme Eddie, der er en noget tilbagestående størrelse, men så rar og godmodig som dagen er lang.
Fortællingen kredser omkring skabelse af kunst, og hvilke mørke, ubevidste impulser der måske egentlig ligger bag. Temaet krydres med opfindsomme indfald – ikke mindst den usædvanlige brug af klassisk opera på lydsiden til at give det hele en lidt distanceret følelse, mens den lokale radiovært svælger endeløst i operaernes mest brutale detaljer. Samtidig er filmen en variation over det klassiske Frankenstein-tema, og selvom det er Eddie, der har den blodtørstige trang, så efterlades man ikke i tvivl om, at Lars er den egentlige skurk.
Filmen får ikke meget ud af selve spørgsmålet om skyld og ansvar, som godt kunne have givet noget dybde til hovedpersonerne, der forbliver noget overfladiske. Ikke desto mindre formår Thure Lindhardt af bringe liv til sin figur, mens Dylan Smith får meget personlighed ind i den umælende Eddie. Lidt frustrerende er det dog, at vi aldrig ser de kunstværker, som blodsudgydelserne inspirerer, hvilket ellers kunne have føjet meget til filmen. Ualmindeligt forfriskende er det dog at se et dansk selskab forsøge sig med en film af denne slags, og det er bestemt også en veloplagt, lunefuld omgang indvolde, vi her serveres. Hvis man ellers har den mindste smag for den slags, så er det bare om at labbe i sig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet