20th Century Fox har sammen med “X-Files”-skaberen Chris Carter kæmpet for at holde historien i den kommende “X-Files”-spillefilm hemmelig, men en synopsis til den kommende romanudgave over filmen er i mellemtiden blevet lækket.

De, der stadig ønsker så mange overraskelser til gode som muligt, når filmen får premiere til august, bør nok stoppe med at læse her!

Filmen, der bærer titlen “X-Files: I Want to Believe”, udspiller sig i de snedækkede bakkedrag i et landligt område i Virginia, hvor en gruppe kvinder bliver bortført. De eneste spor til deres forsvinden er de groteske ligrester, der begynder at dukke op i snedriverne langs hovedvejen.

Andre uforklarlige opdagelser gør, at sagen har potentiale til at blive klassificeret som en såkaldt X-fil, men FBI har lukket efterforskningsafdelingen af paranormale hændelser ned for flere år siden. Det bedste hold til opgaven er afdelingens tidligere agenter, Fox Mulder og Dr. Dana Scully, som dog ikke har videre lyst til at begive sig tilbage til deres mørke fortid. Sandheden bag disse forbrydelser er derude… og kun Mulder og Scully kan finde frem til den.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 nygaardpetersen 16 år siden

Det lyder meget spændende... En typisk X-Fil (-: Men nu er det jo ikke til at sige hvilke fænomener filmen kommer til at omhandle
Gravatar

#2 The Insider 16 år siden

I det mindste lader der til at være en vis continuity,
jvf. Mulder og Scullys status som eks-agenter
War. War never changes.
Gravatar

#3 Kruspe 16 år siden

Can't wait!!!
You see, in this world there's two kinds of people, my friend: Those with loaded guns and those who dig. You dig.
Gravatar

#4 filmz-keyser 16 år siden

Ser frem til et nyt kapitel i sagaen:)
Everything begins and ends at exactly the right time and place.
Gravatar

#5 filmz-Mifan 16 år siden

Det bedste hold til opgaven er afdelingens tidligere agenter, Fox Mulder og Dr. Dana Scully, som dog ikke har videre lyst til at begive sig tilbage til deres mørke fortid.


Klassisk :D

Glæder mig dog enormt meget :)
~ Mifan

Skriv ny kommentar: