Det var til stor overraskelse for mange, da en af aftenens store vindere under Oscar showet viste sig at være den megen omdiskuterede instruktør Roman Polanski. Han vandt prisen i kategorien ‘bedste instruktion’ med hans film “The Pianist”.

Det var ikke alle der var lige tilfredse med den vinder, og det har fået indflydelsesrige personer i Hollywood til at protestere. De har i sinde at bruge et tillæg i Oscar-reglerne, som kan fratage Polanski Oscar’en. En amerikansk domstol har allerede godkendt reglen, og man venter nu bare på akademiets reaktion.

Kilder i Hollywood rapporterer at der er stor sandsynlighed for at Polanski må aflevere prisen igen. Det vil så betyde at prisen kommer til at gå til Martin Scorsese for hans instruktion af “Gangs of New York”, da han var nr. 2 i afstemningen.

Det forlyder også fra selvsamme kilder, at provokatøren Michael Moore står for skud næste gang.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-vassago 21 år siden

Hvad vi egentlig postede som værende en 'aprilsnar' ser nu ud til at have et gran at sandhed på sig.

Michael Moores film "Bowling For Columbine" løb med prisen for bedste dokumentarfilm - men den kan ifølge Oscar/AMPAS' egne regler slet ikke stille op i den kategori.

"An eligible documentary film is defined as a theatrically released non-fiction motion picture dealing creatively with cultural, artistic, historical, social, scientific, economic or other subjects. It may be photographed in actual occurrence, or may employ partial re-enactment, stock footage, stills, animation, stop-motion or other techniques, as long as the emphasis is on fact and not on fiction."

Hvilket ikke just kan siges om Moores film, den er tankevækkende, men eftersom at den er baseret på antagelser og personlige meninger, og ikke facts - falder den udenfor kategorien non-fiction. Der er flere der er utilfredse med at Moore vandt prisen, og der er også startet underskrifts-, og protest-indsamlinger rundt omkring på nettet, bl.a. den her.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#12 Spanner 21 år siden

Det er da fakta den beskæftiger sig med.

Over 11000 amerikanere bliver slået ihjel med skydevåben hever år og der er ingen soleklar forklaring derpå (ud over at de er nogen tosser). Moore kommer jo ikke selv med nogen konklusion på hvad der er grunden dertil, selv om nogen af de folk han taler med har deres meninger om det.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#13 filmz-vassago 21 år siden

Men har siger flere gange ting i "Bowling" som ikke passer, og flere af scenerne i filmen er 'staged' - bl.a. scenen i banken.

At der ikke er nogen soleklar forklaring på det kan vel diskuteres, Moore udlægger det bl.a. som værende den amerikanske politik og mediernes skyld. Det er måske en anelse spekulativt. Jeg tvivler i hvert fald på at han kan bevise det, og så må det jo være fiktion, og ikke non-fiktion.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: