I går skrev vi på Filmz, at den mest populære udgave af den ulovlige piratstreamingtjeneste Popcorn Time – Popcorntime.io – er lukket ned. Nu er bagmændene bag Popcorn Time så på vej med det lovlige alternativ, Butter.

Se også: Pirattjenesten Popcorn Time lukker

Flere af de centrale udviklere hos Popcorn Time har nemlig forladt pirattjenesten, da de frygtede søgsmål. Den frygt skulle gerne være fjernet med den kommende tjeneste, Butter, der har et nærmest identisk logo som det nu hedengangne Popcorn Time.

Helt simpelt så bliver Butter den samme teknologi, som der drev Popcorn Time, men uden direkte brud på copyright-lovgivning:

”Det vil aldrig streame materiale med copyright,” udtaler folkene bag Butter, ifølge Tech Times.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Geekalot 9 år siden

Kan ikke se det på nogen tidspunkt bliver lovligt at stream/downloade film uden rettigheder. Men det må en domstol jeg bestemme. Men som mange andre har sagt, når en side bliver lukket åbner det jo bare en ny.
Gravatar

#2 spoilsalot 9 år siden

ja, eller du mener der har været en hel del i lang tid, bare fordi en forsvinder ændre jo ikke på at den der vil bruge det, nok skal finde en løsning ;)
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#2 Med henvisning til vores retningslinjer så vil vi helst ikke, at links til piratsites deles offentligt i trådene. Interesserede kan helt sikkert selv bruge Google. På forhånd tak.
Gravatar

#4 kenze2288 9 år siden

#1 Derfor kan tjenesten stadig godt være lovlig. At streame torrents er ikke ulovligt, da torrents kan indeholde alt også ting der ikke er beskyttet af copyright. Derfor er det ikke ulovligt at lave en tjeneste der downloader eller streamer torrents. Realt er torrent trackere som The Pirate Bay, heller ikke ulovlige, da de bare søger i torrent filer. De blev kun dømt fordi de kørte siden som de nu gjorde. Ellers skal en bil fabrikant jo også kunne straffes fordi han gør det muligt for folk at købe biler og dermed køre spiritus kørsel.
Gravatar

#5 Geekalot 9 år siden

#4 godt være du har ret, aner ikke lige så meget om det der :) men jeg er helt sikker på folkene med rettighederne vil gøre sit for at gøre det ulovlig, og de vil nok også ende med. Folk med så mange har til tider med at vinde over folk uden så mange penge :/
Gravatar

#6 kenze2288 9 år siden

#5
Det skal du heller ikke være i tvivl om de gør. De bruger så mange penge på lobby arbejde og advokater du vil tro det er løgn. Men forhåbentligt vil der altid findes nok politikere der alligevel har nok fornuft til at se igennem deres bullshit. Det sker dog engang i mellem de får en lorte lov igennem, blank medie afgiften er et godt eksempel på det. Stod det til de firmaer skulle de nok eje alle video format filer og man skulle kunne spore hver gang en blev set og af hvor mange og man skulle så betale ved kasse 1.

Desværre fatter de bare heller ikke at hver gang de "vinder" over piraterne, så bliver de bare endnu mere kreative. Får de lukket en type fildeling fx P2P som jo efterhånden vel er udødt, så kommer der bare et nyt torrent fx. Der er så mange muligheder for pirat kopiering og jeg kender nok kun til det halve. Men hvorfor eksistere de, jo fordi det er så meget nemmere og bedre. Fandtes der et lovligt alternativ der var fair prissat var der ingen der gad bruge tid på at udvikle piratkopiering.

Skriv ny kommentar: