Tom Kings “The Vision”-tegneserie fra 2015 ligner udgangspunktet for MCU-serie.

Det er endnu uklart, hvad MCU-serien “WandaVision” skal handle om – særligt i lyset af begivenhederne i “Infinity War”, hvor Vision måtte lade livet.

Men nu er det første hint måske givet af Marvel-forfatter Tom King, der reagerer på “WandaVision”-plakaten.

Tom King står bag den Eisner Award-vindende tegneserie i 12 bind med titlen “The Vision”, hvor titelkarakteren ønsker sig en almindelig familie.

Netop familieidyl strømmer ud af den første “WandaVision”-plakat – inspirationen er tydelig.

Men det dog er forventet, at Marvel Studios vil skabe en egen original-historie inspireret af Kings “The Vision”.

Der er allerede spekuleret i, at det almindelige familieliv i “WandaVision” er en falsk virkelighed skabt af Scarlet Witch for at skærme sig imod tabet af Vision.

Således vil “WandaVision” føre Scarlet Witch direkte videre ind i MCU-filmen “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”, hvor titlens ‘madness’ meget vel kan være fra en sørgende Wanda.

Dermed kan Scarlet Witch blive forvandlet til skurk i MCU ved at lade sig inspirere af en anden klassisk Marvel-tegneserie – læs om det her.

“WandaVision” får premiere i foråret 2021 på Disney Plus.

Related image



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Gorman 5 år siden

Spændende - og hylder basislinjen i Marvel tegneserierne. Gad vide om børnene er reelle eller også i hendes fantasi. Der har tidligere været talt om at Visions og Scarlets tvillingebørn kunne indgå i en senere Avengers udgave og I Infinity war nåede de 2 jo at være “romantiske” sammen.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#2 Dalgaard 5 år siden

Good Luck hvis hun bliver skurk :) Er hun ikke en af de stærkeste "helte" der er. En af dem som i tegneserierne ville kunne knække Thanos som en gren?
Gravatar

#3 Gorman 5 år siden

#2 jep, sådan ca. :)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#4 Gridlock 5 år siden

Et er den var prisvindende noget helt andet er så om den solgte særlig godt.
Hverken Miss Marvel eller female Thor solgte særlig godt på tegneserie markedet.
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 5 år siden

#4
'Female Thor is outselling Thor by more than 25 percent' https://www.polygon.com/2015/3/20/8267191/female-t...
'Ms. Marvel is Marvel’s #1 digital seller' https://www.comicsbeat.com/ms-marvel-is-marvels-1-...
Gravatar

#6 Mejse 5 år siden

#4 og intet af det har noget at gøre med hvor godt filmene/serierne vil gøre sig....pak nu sammen altså, vi har fattet du ikke kan lide det :)
Gravatar

#7 Gorman 5 år siden

#4 og 5 interessant. Kan du Gridlock så underbygge din påstand med fakta eller er det bare hvad du tror og føler?
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#8 SublimeKen 5 år siden

Bliver interessant at se hvilken retning de tager den. Denne serie, sammen med Loki og Doctor Strange in The Multiverse of Madness er nok dem jeg glæder mig mest til. Ellers er jeg ikke så hype på marvel mere efter Endgame. Føler mere eller mindre MCU sluttede for mig med Iron Mans og Captain Americas individuelle slutninger. Så nu følger jeg kun med i dem som umiddelbart fanger min interesse, selvom jeg nok får set de andre film når de kommer på streaming eller noget.

#4

Mener du Kamala Khan, når du henviser til Miss Marvel? Bortset fra det, så er jeg heller ikke fan af den kvindelige Thor, men man kan ikke benægte dens succes. Men jeg er primært ikke fan, fordi det giver absolut ingen mening at kalde hende Thor. Det er et drengenavn for det første, og for det andet så er Thor en person, et navn, ikke en titel som Captain America. God of Thunder vil være mere passende, selvom filmene har etableret at Thor har sin kræfter pga hvem han er, og ikke pga hans hammer.

På den anden side, kan det sagtens fungere i og med at Odin sagde i Thor, at hvem end der holder denne hammer, vil få Thors kræfter, som vi så Captain America havde i Endgame. Det betyder så bare at de ikke skal have kræfterne når de ikke holder hammeren. Derudover er jeg ikke meget for man erstatter Hemsworth som Thor, nu hvor han er endelig er blevet interessant. Men det kunne være fedt hvis de lavede noget i stil med Unworthy Thor tegneserierne, som handlede om Thors rejse, mens Jane Foster var i besiddelse af hammeren.
Gravatar

#9 Gorman 5 år siden

#8 I tegneserierne er der jo også netop ofte en dialog om at Thor da bør hedde Thor og at hun ikke kan. Men det er kun Thor selv der siger at han ikke længere hedder Thor, fordi det navn følger Mjølner. Indrømmet det er lidt underlig, men når nu det er canon i tegneserien, så er den vel ikke længere uanset hvad vi “føler” det burde være.
Synes også at Unworthy Thor er interessant, særligt da han har alle sine kræfter i behold, men mangler blot Mjølner (og vist også torden evnen så vidt jeg husker)- i filmene følger den ham selv og er ikke betinget af hammeren (Odin: “er du Thor, king of Thunder” eller king of hammers” :)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#10 SublimeKen 5 år siden

#9

Nu syntes jeg sådan set også det var forkert i tegneserierne, hvilket er tilfældet med mange mærkelige og upopulære valg de har taget i tegneseriern i nyere tid, (Der er jo fx også bred mening om at Civil War filmen var bedre end tegneserien -fordi den ikke gav god mening i tegneserien - blandt tegneseriefans) og i filmene giver det endnu mindre mening i forhold til hvad de har etableret. Det er vist heller ikke helt korrekt at det er canon i tegneserierne. Så vidt jeg er informeret udspiller historien sig jo netop i et slags alternativt univers, og ikke i 616-universet, altså en non-canonical historie. Men ja, man skal selvfølgelig ikke tage sorgerne på forskud. Det kan være de gør det gennemtænkt.

Skriv ny kommentar: