Det japanske prisbelønnede anime-produktionsselskab Production I.G. (“Ghost in the Shell”, “Jin-Roh”) er gået i gang med at producere en animeret tv-serie baseret på deres populære anime-film “Blood: The Last Vampire” fra år 2000.

Serien vil dog ikke være en direkte fortsættelse af filmen, men derimod baseret på filmens univers. Seriens karakterer har også fået et meget anderledes look end i Hiroyuki Kitakubis film, som blev udgivet i vesten af Manga Entertainment.

I “Blood”-serien ligger den hemmelighedsfulde organisation Red Shield i evig kamp mod truslen fra de udødelige blodsugende væsner, Chiropterans, men det skal vise sig at de får et vigtigt es på hånden. Highschool-pigen Saya kan ikke huske noget fra sit liv fra før hun begyndte i skolen, men en dag får hun overrakt et samuraisværd af den mørke og mystiske cello-spiller Hagi, og med ét bliver Saya draget tilbage til sin skæbne.

Serien vil blive vist på japansk tv i oktober. Der foreligger stadig intet nyt om Ronny Yus planlagte live-action genindspilning af filmen, som bliver kaldt “The Last Vampire Killer”.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 evermind 19 år siden

Uha, jeg havde faktisk ikke engang fulgt linket, da jeg kommenterede på nyheden. Sidder lige nu og ærgrer mig over Sayas nye udseende... selvfølgelig kunne man ikke forvente, at en serie ville blive lige så flot som filmen, men de kunne i det mindste beholde hendes look derfra, som fungerede glimrende. Det nye ser mig noget vattet ud... :(
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#12 Confused101 19 år siden

Glimrende at den serie bliver lavet. Filmen er virkelig fremragende, og jeg sad faktisk efter jeg havde set den og håbede på historien blev udvidet med en serie.

Skriv ny kommentar: