For et par måneder siden annoncerede den populære instruktør Quentin Tarantino, at han have droppet at filmatisere sin western “The Hateful Eight”, eftersom filmens manuskript blev lækket. Men helt droppet er filmen tilsyneladende ikke. I hvert fald arbejder Tarantino stadig på filmens manuskript.
Se også: Quentin Tarantino dropper “The Hateful Eight” efter lækket manuskript
I forbindelse med en dramatiseret læsning af manuskriptet i Los Angeles County Museum of Art fortalte “Django Unchained”-instruktøren nemlig, at han i øjeblikket arbejder på andet og tredje udkast til manuskriptet. Han nævnte i den forbindelse, at filmens slutning er blevet ændret, siden det første udkast ramte internettet.
Der er altså meget, der tyder på, at vi alligevel vil få lov at se “The Hateful Eight” på det store lærred. Om en evt. film ligesom lørdagens dramatiserede læsning af manuskriptet bl.a. vil have Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Bruce Dern, Tim Roth og Michael Madsen i filmens hovedroller, vil tiden vise.
#1 Ryder666 10 år siden
Det minder mig iøvrigt om, da jeg stillede Michael Madsen, dette spørgsmål til Q&A til malmø-messen i Sverige:
Mig:
"What's the most challenging role you have ever played?"
Michael Madsen
"That's a movie I haven't done yet: Hateful Eight by Tarantino. There's gonna be alot of horse-riding...and stuff....we're shooting it in November".
ikke helt ordret, men meget tæt på...og fedt, at se og høre ham fortælle lidt om den.
#2 Gnug315 10 år siden
#3 steadi07 10 år siden
Nå ja, en western. Det kunne godt gå hen og blive interessant.