Instruktør Quentin Tarantino hyrer Burt Reynolds til central rolle i “Once Upon a Time in Hollywood” – samt Tim Roth, Kurt Russell og Michael Madsen.

Han er kendt for at give legendariske skuespillere store comebacks. Bare tænk på John Travolta i “Pulp Fiction” – eller Pam Grier i “Jackie Brown”.

Nu giver Quentin Tarantino et stort comeback til Burt Reynolds, der ikke har haft en markant rolle siden “Boogie Nights” fra 1997.

Reynolds og det markante overskæg var et stort navn i 1970’erne og 80’erne i film som “Deliverance” og “Ud at køre med de skøre”-filmene.

I “Once Upon a Time in Hollywood” spiller 82-årige Burt Reynolds den jævnaldrende George Spahn, der lejede sin ranch ud til kultlederen Charles Mansons sekt, ‘Manson family’, til gengæld for sex med ‘Manson family’-pigerne, skriver Deadline.

Handlingen er sat i 1969, hvor Manson Family-sekten blandt andre myrdede Roman Polanskis gravide modelkone, Sharon Tate – den rolle er blevet tilbudt til Margot Robbie.

Foruden Burt Reynolds så har Tarantino også castet ‘vennerne’ Tim Roth, Kurt Russell og Michael Madsen, der alle tidligere har medvirket i en Tarantino-film.

De to hovedroller som en tv-skuespiller og dennes stunt double spilles af henholdsvis Leonardo DiCaprio og Brad Pitt.

“Once Upon a Time in Hollywood” får premiere d. 9. august i 2019.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Krurri 6 år siden

Det awesome. Savner sku noget nyt og ordenligt med den gamle bandit
Gravatar

#2 KE!Z 6 år siden

yeeeeees, kan ikke vente!!!!
Kingslayer.....

Skriv ny kommentar: