Quentin Tarantino bruger stadig ‘Fuck’ – men har undladt ‘nigger’ fra “Once Upon a Time In Hollywood”.
De bander meget i Quentin Tarantinos film. Rigtig meget.
Derfor har Dallas Observer sat sig til at tælle alle bandeord i Quentin Tarantinos film, hvor man dog har undladt “Death Proof”, der var den ene halvdel af “Grindhouse” – den anden halvdel var “Planet Terror”.
Her kommer det frem, at Tarantino har brugt ‘Fuck’ 901 gange.
Særligt de første film som “Reservoir Dogs” og “Pulp Fiction” var glade for ‘Fuck’, men efter “Jackie Brown” faldt brugen af ordet, men får nu et comeback med 121 gange i den kommende “Once Upon a Time In Hollywood”.
Derimod er der i “Once Upon a Time In Hollywood” skruet ned for brugen af ‘Bitch’ og ‘Nigger’, der er brugt henholdsvis 90 og 214 gange i alt, men kun 2 og slet ikke i den nyeste Tarantino-film.
“Once Upon a Time In Hollywood” får dansk premiere d. 15. august.
#1 Johnny42 5 år siden