Quentin Tarantino har i et nyligt interview med MTV snakket om sine kommende projekter, og afsløret lidt om filmen “Grind House”, som han instruerer sammen med Robert Rodriguez.

“Grind House” vil bestå af to dele, på hver en times varighed. Tarantino siger om delene: ”[Rodriguez’] film bliver kaldt ‘Planet Terror’, og min hedder ‘Death Proof’. Min er en slags splatterfilm, hvor kniven er byttet ud med en bil. … Hans del handler om zombier og den slags ting. Jeg tror hans bliver mere voldelig, men jeg er ikke færdig med mit [manuskript] endnu, så det er ikke til at sige.”

Tarantino nævner desuden at der er en chance for at han vender tilbage og instruerer en scene til “Sin City 2”, på samme måde som han gjorde med den første film: ”Jeg vil være i Austin i lang tid på ‘Grind House’… så [Rodriguez og jeg vil] lave det sammen i et stykke tid, derefter går han direkte til ‘Sin City 2,’ så de bliver nødt til at tilbyde mig en scene. Måske er der ikke en scene til mig denne gang, men jeg ville med stor sandsynlighed stille mig til rådighed hvis de ønskede det af mig.”

Tarantino fortæller videre at han sandsynligvis starter sit Anden Verdenskrigsprojekt “Inglorious Bastards” når “Grind House” er færdiggjort. Han siger at han foreløbig har brugt fem år på manuskriptet, og har brug for at tilføje endnu et år til skrivningen før det er færdigt.

Tarantino kommenterer også rygterne om at han skulle have bedt folk som Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger om at medvirke i “Inglorious Bastards”: ”Nej, jeg har aldrig sagt noget om det. Jeg er en stor fan af dem begge, men det er altsammen blot rygter. Alt hvad der er sagt om castingen er ren spekulation.” Ifølge Tarantino er Michael Madsen den eneste der er bekræftet til at medvirke i Anden Verdenskrigsfilmen.

Efter “Inglorious Bastards” vil Tarantino måske lave det længe ventede “Pulp Fiction” spin-off, “The Vega Brothers”, med John Travolta og Michael Madsen. ”Jeg kunne gøre det. Jeg har rent faktisk fundet en måde at gøre det på, på trods af at karaktererne er blevet ældre. Jeg mangler blot ambitionen til at skrive det.”

Han planlægger desuden stadig en tredje “Kill Bill” film, hvor man vil følge brudens datter B.B., der er blevet voksen, og konfronterer volden fra sin barndom. ”Jeg bliver nødt til at vente 10 år. Uma bliver nødt til at blive 10 år ældre, den lille pige bliver nødt til at vokse op og så videre. Og så vil vi lave næste kapitel i ‘Kill Bill’ serien.”



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 fjols 19 år siden

Altsammen rigtig spændende, men hvor meget af det bliver så til noget?
Tarantino er jo kendt for at være hurtig til at fortælle noget for derefter at fortælle noget helt andet.

Personligt bryder jeg mig ikke om idéen med en Kill Bill 3, hvorimod Inglorious Bastards lyder rigtig fed.
The Vega Brothers må han skam også godt droppe for min skyld.

Grind House lyder også som en cool film. Men lige nu glæder jeg mig allermest til Sin City 2. Var helt vild med 1'eren! Klart årets fedeste film (indtil videre?).
Gravatar

#2 Munchkim 19 år siden

Jeg syntes Kill Bill ideen er rigtig god faktisk. kan godt lide ideen om at optage flashbacks nu og så optage selve filmen om ti år.
Gravatar

#3 filmz-steinr 19 år siden

#2 helt enig, men jeg piver dog lidt over at jeg skal vente 10 år på en evt. 3. :(
In the name of God, impure souls of the living dead shall be banished into eternal damnation
Gravatar

#4 kill the bills 19 år siden

Bill jo doed!!!!
Gravatar

#5 akerman 19 år siden

opreklameret... grind house = dusk till dawn 2? nej tak.
Gravatar

#6 filmz-patrickmoog 19 år siden

#1 Jeg synes da netop at Vega brothers er den bedste idé, en sammensmeltning af hans 2 bedste film Pulp fiction og Reservoir Dogs. Jeg vil da mega gerne høre hvad de to brødre har lavet sammen af unoder :)
Gravatar

#7 davenport 19 år siden

Eller rettere hvad de kommer til at lave sammen, han siger jo at han har fundet en måde, selvom de er blevet ældre...

Men det lyder spændende. Glæder mig mest til ww2-filmen.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#8 filmz-ataris 19 år siden

#7, du har vel set filmene? :
De er begge døde.


Anyway, jeg glæder mig til han får lavet Inglorious Bastards. Han snakkede jo allerede om den inden Kill Bill.
still cuckoo for cocoa puffs
Gravatar

#9 davenport 19 år siden

Det ved jeg. Derfor er det sært, og jeg glæder mig til at se hvordan han lige kringler den der..

Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#10 Martindan 19 år siden

lyder som om han endelig har fået et overblik over alle hans ideer og tanker...

cool nok.. så får vi forhåbentlig nogle Tarantino baskere snart....
for cryin' out loud......

Skriv ny kommentar: