“Once Upon a Time in Hollywood” kan meget vel blive den sidste spillefilm fra Quentin Tarantino.

Han har lovet fans i alt 10 film. Dem har Quentin Tarantino egentlig lavet nu med “Once Upon a Time in Hollywood”.

Men han tæller selv de to “Kill Bill”-film som én film, så der er plads til endnu en, der både kan blive en fortsættelse til “Django Unchained” eller en “Star Trek”-film – læs om det her.

Nu giver Tarantino imidlertid en chok-melding til fans af instruktøren, som startede karrieren med “Reservoir Dogs” i 1992. “Once Upon a Time in Hollywood”-succes kan betyde karrierestop:

”Hvis den bliver modtaget virkelig godt, vil jeg måske ikke lave 10. Måske stopper jeg lige nu! Måske stopper jeg, mens jeg er på toppen. Vi må se,” siger Tarantino til GQ.

Efter filmkarrieren har Tarantino nemlig andre planer, som dog stadig handler om at fortælle historier:

”Når det kommer til biograffilm, så er jeg kommet til enden af vejen. Jeg ser mig selv skrive bøger og begynde at skrive teaterstykker, så jeg fortsætter med at være kreativ. Jeg synes bare, at jeg har givet alt det, jeg har at give, til filmmediet.

“Once Upon a Time in Hollywood” får dansk premiere d. 15. august.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Geekalot 5 år siden

Kan det være vi er heldige han ikke får hans fingre i noget med Star Trek :)
Men for dælen jeg vil komme til at savne hans film, hvis han stopper :/
Gravatar

#2 Johnny42 5 år siden

Når man er på toppen er det jo man skal fortsætte. Det kan jo være han overgår sig selv i den næste film. Jeg håber han fortsætter.
Gravatar

#3 Dalgaard 5 år siden

Han må gerne blive væk fra star trek Ja, men han må dælme gerne fortsætte med hans "almindelige" film :) Django/zorro lyder fedt
Gravatar

#4 Mejse 5 år siden

#2 tja eller også laver han den dårligste film i historien og ødelægger sit navn...man skal ikke fortsætte eller stoppe på toppen, man skal stoppe når man synes det er tid.
Gravatar

#5 Johnny42 5 år siden

#4 For mig har han endnu ikke lavet nogen dårlig film, så at han skulle begynde nu virker usandsynligt, men ja han skal jo kun fortsætte hvis han har lyst til det og har mere at fortælle.
Gravatar

#6 Mejse 5 år siden

#5 om det virker sandsynligt for dig eller ej, er da totalt irrelevant for et postulat om at når man er på toppen skal man fortsætte :)

men ja hvis han har noget han gerne vil lave skal han da bestemt lave det, hvis ikke skal han da lade være....lige meget hvad er det lidt fjollet at gå og udtale sig som han gør, omkring kun 10 film, eller jeg stopper eller bla bla bla....bare lav de film du vil, og så hvis du mister lysten, så stop men ingen grund til store announcements om det, for hvad nu hvis du har lysten igen om 10 år :)
Gravatar

#7 Kim Pedersen 5 år siden

Ja, og Daniel Craig sagde efter "Spectre" at han hellere ville skære sine håndled over end at lave endnu en James Bond-film. Filmfolk er så cirkusheste. De vil hurtigt savne savsmulden i manegen. Og det vil Tarantino også. Endnu en ikke-nyhed på Filmz.
Gravatar

#8 Geekalot 5 år siden

Og endnu en dum intetsigende kommentar fra dig af Kim, lige til de øvrige i bogen..
Gravatar

#9 Mads47 5 år siden

Jeg synes det er fedt hvis Tarantino har selvindsigt nok til at stoppe når han synes legen er god.

Noget Kim Pedersen til den grad mangler. Man skulle næsten tro at manden var en troll..men sørgeligt nok er han ret så seriøs og formand for Danske Biografter. På mange måder minder hans mangle på diskurs lidt om Trump.

Men jeg ser spændt frem til hans nyeste film og håber ikke han går tilbage til Django, vil heller se noget nyt fra ham.
Gravatar

#10 EllieNatalia 5 år siden

Kim Pedersen, den mest uvidende person her på sitet, hvis du spørger mig. Ham seriøs? No Way! Han opfører som en 12 årig som tror han ved alt om film.

Skriv ny kommentar: