Han har ikke delt meget info om sin niende og næstsidste film, der har arbejdstitlen #9. Nu afsløres det, at Quentin Tarantino laver en film om sin egen branche.

Se også: Quentin Tarantino overvejer Tom Cruise i hovedrollen til #9

Det er Vanity Fair, der erfarer, at Tarantinos kommende film udspiller sig i 1969, hvor vi følger en tv-skuespiller, der drømmer om at komme ind i filmbranchen, sammen med sin makker og stunt double, som også drømmer om at arbejde i filmbranchen.

Som baggrund for hovedplottet ligger Manson-mordene på Roman Polanskis gravide modelkone, Sharon Tate, og fire af hendes venner i Hollywood-parrets villa.

Tom Cruise, Brad Pitt og Leonardo DiCaprio overvejes i de to hovedroller, imens Margot Robbie er i spil som Sharon Tate.

Flere kilder beskriver #9 som en blanding af “Pulp Fiction” og “Inglourious Basterds”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: