De første otte film fra Quentin Tarantino har Harvey Weinstein medvirket til at producere. Det sker ikke med den niende efter anklagerne imod Weinstein om sex-overgreb. Tarantino jagter ny samarbejdspartner med en film, der minder om “Pulp Fiction”.

Se også: Oscar-akademiet sparker Harvey Weinstein ud efter anklager om voldtægt

Det er Deadline, der skriver, at samtlige af de store Hollywood-selskaber – undtaget Disney – er blevet tilbudt Quentin Tarantinos #9, som arbejdstitlen aktuelt lyder. Fordi det er instruktørens niende film.

Disney arbejder nemlig ikke med R-rating, som Tarantino foretrækker det. Forhandlingerne forventes at blive konkrete i løbet af de næste par uger, så produktionen kan begynde i 2018 med en forventet premiere i 2019.

Det erfares videre, at den minder mest om “Pulp Fiction” af Tarantinos tidligere film og er også sat i Los Angeles.

Blandt andet handler den om kultmorderen Charles Manson med Margot Robbie udset til offerrollen som Sharon Tate. Dog handler #9 ikke mere om Charles Manson, end “Inglourious Basterds” handlede om Adolf Hitler.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Zorgo12 7 år siden

Blandt andet handler den om kultmorderen Charles Manson med Margot Robbie udset til offerrollen som Sharon Tate. Dog handler #9 ikke mere om Charles Manson, end "Inglourious Basterds" handlede om Adolf Hitler.


jeg ser frem til en badass film hvor Sharon Tate tager kampen op mod Charles Manson og hans sekt....eller nej....nu tænker jeg mere på "Kill Bill" og det var ikke lige det som stod.

Måske den handler om de forskellige medlemmer af Manson-sekten og deres interne forhold før, under og efter mordet på Sharon Tate? Man har handlingen og mordet som fokus for filmen, men der er både forskellige tilgange til hvad de skulle foretage sig i huset og forskellige holdninger til at hun blev myrdet?

Uanset hvad, så bliver det interessant at se hvad han får ud af denne historie!

Skriv ny kommentar: