Sony Screen Gems har besluttet at udskyde premieren på “Resident Evil: Afterlife”, den fjerde film i zombiefranchisen over Capcoms populære spilserie.

Filmen, som oprindeligt skulle ramme biograflærreder 27. august næste år, vil nu først få premiere i USA 14. januar 2011.

Udskydelsen af filmpremieren skyldes formentlig, at processen, der skal omdanne filmen til 3D-format, er mere tidskrævende, end hvad filmselskabet først havde antaget.

“Resident Evil: Afterlife” skal nu på premieredagen konkurrere med gyseren “The Cabin in the Woods”, som selv var blevet skubbet et år for at blive omsat til 3D.

Sony Screen Gems har samtidig flyttet deres vampyrfilm “Priest” til 27. august 2010.

“Resident Evil: Afterlife”, der igen har Milla Jovovich på rollelisten, fortsætter Alices rejse for at finde overlevende. Hendes dødsensfarlige kamp med Umbrella-selskabet når nye højder, men Alice modtager uventet hjælp fra en gammel bekendt, og hendes veje fører hende til Los Angeles, hvor tusindvis af udøde ligger i baghold.

Se videoerne Resident Evil: Afterlife: On Set I – III.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Bardoboy 15 år siden

men med slutningen fra film 3
burde der da være nok af Alicer til at bekæmpe zombierne
Gravatar

#2 loki 15 år siden

Gad vide hvad Whedon syntes om den ide. Altså ang. The Cabin in the Woods. Kunne ikke umiddelbart forestille mig, at han er ovenud begejstret. Alt andet lige, så må det ændre en del på den tiltænkte oplevelse.
www.peakoil.dk
Gravatar

#3 peterDK 15 år siden

Så må man jo vente :(
Gravatar

#4 Kaversmed 15 år siden

Tager folk virkelig i biografen for at se disse fortsættelser?..

De kan hype denne film fra nu til ragnarok, men så længe det er Milla der skal bære filmen, så count me out..
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#5 Daywalker 15 år siden

Fu**! nu det ski** 3D-format... Det er gammelt, ubrugeligt og midlertidig investering. Så snart Hypen er faldet, så går den ikke længere.

Håber det format dør en hurtigt stille død.

Angående Resident Evil 4, er jeg fuldstændig med på at se den, når den kommer i biffen. Bliver spændende. Men forholder mig stadig retten at kalde det lort eller underholdning efter, når pågældende film er set.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#6 filmz-Utyske 15 år siden

#5 -

Du er ikke på en amerikansk eller engelsk side, i Danmark er det helt ok at skrive slemme ord, uden at yde selvcensur. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#7 Daywalker 15 år siden

#6
Ja... men det er stadig en god ting at være forsigtig, når man tager de tunge skyts frem.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#8 MOVIE1000 15 år siden

enig med #5 Yuran
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#9 mrghostface 15 år siden

Jeg synes folk er alt for hurtige til at afskrive 3D-formatet. Lad nu teknologien få lov at modne. Der var engang hvor CG-effekter i film heller ikke var noget at råbe hurra for, men teknologien har siden da modnet og vist sig som et fantastisk værktøj for filmskaberne og en rigtig god måde at lette publikums fordybelse i filmenes univers.

Jeg er overbevist om at 3D-filmene nok skal ende på samme måde, indtil vi får ægte holografisk film, VR-film eller hvad fremtiden ellers kan byde på.

BTW, glæder mig til RE4, selvom 3'eren var noget af en skuffelse. I still have faith!!
Gravatar

#10 Kaversmed 15 år siden

#9 - Jeg oplever efterhånden en stigende tendens af foragt og had til cgi-effekter, så kurven har i den grad taget et nedadgående dyk efter min mening.. Film bliver ofte lavet foran en bluescreen istedet for den "gamle" måde med dukker og robotter, og jeg må da være ærlig og indrømme, at jeg ofte savner lidt mere fordybende effekter i film. (så lige 10.000BC igår.. fy for satan det er grimt).

Predator kunne f.eks. ikke have været lavet bedre med cgi, da monstret fremstod VIRKELIGT og var desuden flot lavet. Det samme kan siges om Alien franchisen. Vi kan alle huske cgi Xenomorphs i Resurrection - de fungerede bare IKKE.

De tre nyeste Star Wars film.. behøver jeg sige mere.. =D

Cgi kan være møghamrende fedt, og skal da ikke udelukkes overhoved, men filmindustrien udnytter det alt for meget. Selv blod i film er efterhånden cgi - hva fanden blev der af god gammeldaws teaterblod?! =)

Nåh, nu skal jeg nok lukke spalten. =P
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...

Skriv ny kommentar: