Der har flere gange i løbet af de sidste par år huseret planer om at lave en opfølger på Richard Donner og Steven Spielbergs populære eventyrfilm “Goonierne” fra 1985, men nu kan instruktøren Donner berette, at projektet er blevet skrinlagt.

”Jeg tror ikke den bliver til noget,” siger Donner. ”Vi forsøgte ellers hårdt. Steven og jeg fremlagde et par indgangsvinkler til dem, og for at være ærlig, så var de ikke rigtig gode. Og vi lagde det til side. Hvis jeg nogensinde kunne finde en virkelig god manuskriptidé til den, så ville jeg da instruere den igen, for vi snakker om noget, som jeg virkelig ønsker at se… men det bliver nødt til at være rigtigt, ellers laver vi den ikke…”

Tilbage i november 2003 blev det ellers rapporteret, at Spielberg havde bestilt et manuskript til “Goonierne 2”, hvor de originale karakterer og skuespillere (bl.a. Sean Astin, Corey Feldman og Josh Brolin) ville vende tilbage og sende en ny gruppe forstadsunger ud på et nyt stort eventyr.

Den originale film fra 1985 blev skrevet af Cris Columbus efter en historie af Spielberg.

Afslutningsvis siger Donner dog forhåbningsfuldt: ”Måske vil Chris Columbus en dag skrive for os, og vi vil vende tilbage til den gamle gruppe.”



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 PredatorX 18 år siden

Det havde ellers været genialt:-)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 thomas040 18 år siden

glad for at de tænker på kvalitet, fremfor penge
Failure is a zero out.
Gravatar

#3 Tylerdurden 18 år siden

Ja, så foretrækker jeg også at sætte "1'eren" på. Desværre var der fejl på den DVD jeg købte og lige meget hvor mange gange jeg byttede den, var den samme fejl der. ØV!

Er der nogle af jeg der har DVD'en og har oplevet dette?
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#4 Captain Vallo 18 år siden

Jeg købte DVD'en samme dag den udkom (R2 snapper), og har aldrig haft problemer med den.
If there was a god
then why is my arse
the perfect height for kicking?
Gravatar

#5 Tylerdurden 18 år siden

Hmm. Mystisk!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#6 Bates 18 år siden

#3 - Jeg har prøvet det samme med "Requiem For A Dream". Alle dem jeg købte/byttede fra fona2000 lavede fejl samme sted. meget, meget mystisk?
Gravatar

#7 PredatorX 18 år siden

#3

Nope... Sådan er det bare med nogle film og afspillere... Min gør det med Alien Quadro...
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#8 Tylerdurden 18 år siden

Takker for svarene!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?

Skriv ny kommentar: