Det er dyrt at erstatte Kevin Spacey. Det må Ridley Scott og “All the Money in the World”-produktionen sande. Men det var ikke kun løn til erstatningen Christopher Plummer, der kostede. Også små 10 millioner kroner til Mark Wahlberg kostede det – men det vidste Ridley Scott intet om.
Se også: Ridley Scott bruger mange millioner af dollars på at erstatte Kevin Spacey
Ridley Scott har nemlig fortalt pressen, at alle medvirkende – undtagen Plummer – arbejdede gratis, da Spacey skulle erstattes i nye scener. Men det var ikke sandt.
Hovedrollen Michelle Williams mødte ganske rigtigt op til en uges reshoots mere eller mindre gratis, men den var Mark Wahlberg ikke med på.
Verdens bedst betalte skuespiller krævede nemlig sig godt betalt for igen at stille op.
Mark Wahlberg fik 1,5 millioner dollars for den ekstra ulejlighed, hvilket Ridley Scott ikke var klar over.
Derfor er Ridley Scott blevet godt sur, fordi han intet fik at vide om Wahlbergs særlige aftale, skriver TMZ.
I kølvandet på kritikken har Wahlberg dog besluttet at donere det fulde beløb på 1,5 millioner dollars til Time’s Up-bevægelsen, der støtter #MeToo-ofre.
“All the Money in the World” får dansk premiere d. 25. januar.
#1 nwinther 6 år siden
At en eller anden bagefter kommer i tanke om, at man da forresten vil have skudt en masse om, må da være efter afregning, med mindre man har indført i en kontrakt, at skuespilleren forpligter sig til at lave et antal reshoots af sådan og sådan en varighed mv. evt. med en reduceret betaling eller noget.
Jeg ville da formode, at en kontrakt ville indeholde sådanne eventualiteter, da enkelte reshoots ikke er unormalt. At så er det aftalt, at skuespilleren forpligter sig til 15% reshoot-tid uden beregning, og derudover afregnes efter en eller anden aftale.
#2 Snipp 6 år siden
#1 Enig - jeg troede også det ville stå i kontrakterne omkring reshoots, da det jo sker af og tit.
#3 Hive 6 år siden
#4 Mejse 6 år siden
#5 BlackJesus 6 år siden
I første omgang beskidt han kan forhandle sådan et stort beløb ind til reshoots og bagefter donere han dem for at få goodwill, istedet for at holde fast i sin løn.
Det var Chastain der startee dette med et tweet omkring ligestilling. Men for mig handler det om grådighed fra de store skuespillere!
#6 El Capitan 6 år siden
#7 Johnny42 6 år siden
Men meget handler jo også om de frie markedskræfter. Hvis der er rift om en given skuespiller, så kan disse presse prisen op. Man kan altså ikke bruge argumentet om ligeløn i disse situationer, da der er nogle skuespillere, som studioerne er villige til at betale rimelig høje summer for at få fat på.
Jeg mener dog ikke at ingen skuespiller, heller ikke Robert Downey Jr, eller Daniel Craig er 30-50 mio. dollars værd pr film.
#8 Mejse 6 år siden
men ja nu bedre et udgangspunkt man har til at forhandle nu mere i løn for man, og hvis man allerede har tabt en smule som udgangspunkt fordi man er kvinde, er der jo et problem.
dog er der mange andre ting end køn og ligestilling der spiller ind.
#9 nwinther 6 år siden
Enig.
Jeg har svært ved at forestille mig, at der sidder en producer eller hvem der nu er ansvarlig for kontrakterne, og tænker "men hun er jo en dame. Så har hun ikke fortjent mere end 70% af, hvad ham manden skal have".
I filmbranchen er der nogen som er Hot og nogen som er mindre Hot. Forskellige skuespillere har gennem tiderne fået enorme summer, for derefter at falde til en brøkdel i pris. Det gælder også skuespillerinder. Når man tænker på, hvad Julia Roberts var værd, efter Pretty Woman, Erin Brockovic mm. og hvad hun får i dag? Eller Matt Damon, Steve Carell osv. osv.
Endelig har jeg en smule svært ved at have ondt af en eller anden person ikke modtog helt så mange millioner dollars som ham den anden. En eventuel ligelønskamp skal ikke kæmpes blandt nogle få selvindbildske filmmillionærer, men ude ved symaskinerne, samlebåndene osv.
#10 Mejse 6 år siden