Det er dyrt at erstatte Kevin Spacey. Det må Ridley Scott og “All the Money in the World”-produktionen sande. Men det var ikke kun løn til erstatningen Christopher Plummer, der kostede. Også små 10 millioner kroner til Mark Wahlberg kostede det – men det vidste Ridley Scott intet om.

Se også: Ridley Scott bruger mange millioner af dollars på at erstatte Kevin Spacey

Ridley Scott har nemlig fortalt pressen, at alle medvirkende – undtagen Plummer – arbejdede gratis, da Spacey skulle erstattes i nye scener. Men det var ikke sandt.

Hovedrollen Michelle Williams mødte ganske rigtigt op til en uges reshoots mere eller mindre gratis, men den var Mark Wahlberg ikke med på.

Verdens bedst betalte skuespiller krævede nemlig sig godt betalt for igen at stille op.

Mark Wahlberg fik 1,5 millioner dollars for den ekstra ulejlighed, hvilket Ridley Scott ikke var klar over.

Derfor er Ridley Scott blevet godt sur, fordi han intet fik at vide om Wahlbergs særlige aftale, skriver TMZ.

I kølvandet på kritikken har Wahlberg dog besluttet at donere det fulde beløb på 1,5 millioner dollars til Time’s Up-bevægelsen, der støtter #MeToo-ofre.

“All the Money in the World” får dansk premiere d. 25. januar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Geekalod 6 år siden

nwinther (9) skrev:
Enig.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der sidder en producer eller hvem der nu er ansvarlig for kontrakterne, og tænker "men hun er jo en dame. Så har hun ikke fortjent mere end 70% af, hvad ham manden skal have".

I filmbranchen er der nogen som er Hot og nogen som er mindre Hot. Forskellige skuespillere har gennem tiderne fået enorme summer, for derefter at falde til en brøkdel i pris. Det gælder også skuespillerinder. Når man tænker på, hvad Julia Roberts var værd, efter Pretty Woman, Erin Brockovic mm. og hvad hun får i dag? Eller Matt Damon, Steve Carell osv. osv.

Endelig har jeg en smule svært ved at have ondt af en eller anden person ikke modtog helt så mange millioner dollars som ham den anden. En eventuel ligelønskamp skal ikke kæmpes blandt nogle få selvindbildske filmmillionærer, men ude ved symaskinerne, samlebåndene osv.


nu er julia roberts et lidt dårligt eksempel. hun får svimlende summer for hendes arbejde stadig. 4 dages arbejde på mother’s day gav hende $3 mio. valentines day gav hende også $3 mio for at medvirke i et par minutter.

Skriv ny kommentar: