Fox 2000 har hyret John Logan til at skrive manuskriptet til filmversionen af “The Passage” over Jordan Ainsleys vampyrroman af samme navn. Projektet udvikles med det ønske, at Ridley Scott skal stå for instruktionen.

Dette vil i så fald markere den første gang, at Logan og Scott har samarbejdet siden den Oscarvindende “Gladiator”.

Bogen omhandler den udvikling, der følger, da dødeligt syge patienter bliver raske, efter at de bliver bidt af flagermus i Sydamerika. Regeringen indleder derfor hemmelige eksperimenter på mennesker, deriblandt dødsdømte straffefanger, for at se, om virussen kan kurere sygdom. Resultatet bliver til hele verdens gru et dommedagslignende udbrud af blodtørstige vampyrer.

Fox 2000 erhvervede sig rettighederne til bogen for to år siden ud fra Ainsleys udkast til historien samt romanens første 400 sider. Filmversionen har derfor måttet vente til færdiggørelsen af bogen, som er på næsten 1.200 sider.

Læs også: Ridley Scott – Hollywoods utrættelige håndværker.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Lord Beef Jerky 15 år siden

Han får efterhånden ret travlt med alle de projekter.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#2 The-new-meister 15 år siden

Ja... og den her lyder til at være god:)
Gravatar

#3 Buzz 15 år siden

vi mangler en vampyr film også fra dig ridley scott
Gravatar

#4 ietord 15 år siden

Lyder som om det kunne blive en ret fed vampyrfilm. Det kunne også være fedt at læse bogen. Går ud fra at den ikke er oversat endnu...

Skriv ny kommentar: