Ridley Scott er i forhandlinger med Angelina Jolie, som han vil have til at spille hovedrollen i dramet “Gucci”, der baseres på en virkelig historie om det berømte modedynasti.
Scott vil have Jolie til at spille Patrizia Reggiano, som blev idømt 29 års fængsel for at planlægge mordet på sin eksmand Maurizio Gucci.
Filmen starter i de glitterfyldte dage i 70’erne og 80’erne, hvor Gucci-familien solgte for en halv milliard dollars årligt. Familien var dog ramt af interne stridigheder og magtkampe, indtil Maurizio – som var oldebarn til Guccio Gucci, der skabte modeimperiet – overtog styringen. Det faldt dog ikke i alles smag, og Maurizio blev skudt ned foran sin lejlighed i Milano i 1995.
Scott har Leonardo DiCaprio, som han instruerede i “Body of Lies”, i kikkerten til at spille Maurizio, men endnu er intet underskrevet.
Optagelserne til “Gucci” går i gang i løbet af næste år.
Se også: Angelina Jolie er Hollywoods bedst betalte skuespillerinde.
#11 Chrisenry 15 år siden
#12 PredatorX 15 år siden
Hear hear!
#13 Moog 15 år siden
Det kommer så sandelig an på kokken.
Scott's "Den 8 passagere" er en af de bedste film overhovedet,
Camerons Aliens, en virkelig god 2'er, dog i en anden genere.
Finchers 3'er er LANGT fra så dårlig som nogen antyder, ham selv inklusiv, og vi er igen tilbage i scifi gys.
4'er? hvilken 4'er?
Og hvis du påstår at AvP filmene har noget som helst med Alien at gøre overhovedet, så bliver det til mundvold fra min side :D
Så frem med kryderrierne og jeg dækker bord til endnu en omgang "Alien" suppe :)
#14 PredatorX 15 år siden
Jeg vil nu hellere have peberbøf, men ellers er vi enige:-)
#15 HonoDelLoce 15 år siden
Du skal smage nogle peberbøffer jeg har lavet ud af en argentinsk oksemørkbrad.. Det er satenrasme guf for ganen ! :D
#16 filmz-Bruce 15 år siden
Der må du tale helt for dig selv. For mig ligger den mands gennemsnit væsentligt højere end næsten alle andre mainstream instruktører. Havde en debut instruktør begået Body of Lies ville den film have fået langt mere opmærksomhed og fået folk til at spærre øjnene op for cinematografien. American Gangster var et langt bedre gangster epos end Scorseses Departed. A Good Year skal jeg ikke kunne bedømme, da jeg ikke har set den. Kingdom of Heaven D. C. kneppede Crash i røven og var i den udgave det års rigtige Oscar vinder, havde Fox ikke kneppet Scott i røven i stedet, og Matchstick Men var et sublimt mellemspil fra Ridleys hånd, med super skuespil fra Cage (jep I hørte rigtigt ... CAGE) og Sam Rockwell.
Body of Lies 7/10, American Gangster 8/10, Kingdom of Heaven 9/10, Matchstick Men 8/10.
Ridley Scott ville kunne koge, ja endog stege eller filetere en delikat suppe af en spin off til Saw, i sammenligning med forgængerne. At talentløse MTV tosser ikke har kunnet udnytte samværet med verdens bedste filmmonster, det er ikke Scotts problem.
#17 PredatorX 15 år siden
Hahah jamen det ville jeg da bestemt heller ikke have noget imod! :-D
#18 PredatorX 15 år siden
Det er også mere undtagelsen end reglen. Den film er dog ikke horribel, men ihvertfald på ingen måde god. Heller ikke som i "selvoptaget mand møder sød pige og får genopdaget livets sande værdier" sød/god film som bliver lavet så ofte, og af og til også fungerer på en søndag under dynen.
#19 filmz-ab 15 år siden
American Gangster var så heller ikke bedre end Departed :-) Den var faktisk meget skuffende 3/6
Matchstick Men var god 4/6
A Good Year 3/6, tættere på 2 end 4.
Body of Lies 3/6 meget middel affære. Kan godt være den ville have fået mere opmærksomhed hvis den var lavet af en debutant instruktør (det tror jeg nu ikke), men nu er jo Scott en gammel ræv, og kan mere end det.
Personlig skal vi tilbage til Black hawk down for at finde lidt af lugten af mesterklassen. Scott er bestemt ikke dårlig, forstå mig ret, men jeg savner at se ham i toppen, og ikke blot middel eller lidt over middel.
#20 filmz-ab 15 år siden
Robin Hood lyder nu som et godt projekt, selvom der ved gud også er mange film om det, men tror han kan tilføje en anden tone. Jeg elsker Crowe, men er han ikke også lidt for gammel?