Art Directoren Roger Christian, der flere gange har arbejdet sammen med instruktøren Ridley Scott, fortæller, at Scotts kommende “Alien”-prequel – måske ikke overraskende – vil blive i 3D.
Roger Christian, der fornyligt talte med Scott, antyder også, at der muligvis vil blive tale om en trilogi: ”… jeg håber, han genopliver tre film til. Fansene – alle – ønsker det.”
Den kommende film vil blive en forhistorie til Scotts egen klassiker “Alien – Den 8. passager” fra 1979, der lagde grundstenen for den omfattende franchise med de syreholdige rummonstre.
Filmen vil foregå omkring 30 år før den første film og fokusere på en enkelt alien.
Klik her for at læse flere nyheder om Ridley Scotts nye “Alien”-film.
#81 filmz-ab 14 år siden
inden vi intellektualiserer den ihjel, så vil jeg stadig påpege, at alien altså blot en fed fed underholdning, og vinder slet ikke på hverken replikker eller epokegørende manus. En alien der kravler rundt, og nakker dem en efter en, ihhh ja - sikke et drama og stort ordforråd. Men jeg er enig i, at Scotts er dygtig billedmager - det er Cameron også, blot på et mere episk niveau.
#82 talicadk 14 år siden
#83 filmz-ab 14 år siden
åhh ja - hvis du fjernede dit og dat. Hvis man fjernede mine klunker, så havde jeg ingen tilbage. Og hvad er din pointe? Avatar er som den er, Body Of Lies er som den er, og Avatar er en bedre film, som den er.
#84 filmz-Bruce 14 år siden
Say what? Vi må snakke om forskellige film, jeg ser ingen anden forklaring. På ingen måde ville jeg sætte Alien over 2001, Vertigo og La Dolce Vita, hvis filmen blot var reduceret til en brøk af en actionfilm.
Jeg tager dig ihvertfald på ordet, at vi ikke forstår hinanden, så meget er klart. Uden tvivl har hendes karakter udviklet sig og i kontekst af Camerons action pensel, til en karakter, som kan konkurrere med tidens McClane, Rambo og Arnold, blot med et kvindeligt islæt. Det nyder jeg så sandelig fuldt ud. Men da der er en verden til forskel i både indhold og eksekvering mellem de to film og der finder jeg Ripley skildringen i Alien langt mere menneskelig ageret, hvilket til sidst ender op med en langt større kvindelig helt, når man tager hendes aktioner iht. hendes skildrede situation in mente.
Hillemænd da!
Selvfølgelig vil den det, eftersom 95% har set Kingdom of Heaven i dens biograf version og kun de heldige har set instruktørens egen version, hvor Ridley åbenbart havde overskuddet til at fortælle en fuld historie med politiske intriger og et fuldblods ensemble, fremfor den skrabede læse-let version som Gladiator i bund og grund er. Når man ser, hvor kritikerrost denne version er, tænker over Fox's bjørnetjeneste med at få klippet filmen ned og så ser på året 2005, med Crash som Oscar vinder, så må man ryste på hovedet.
At jeg ikke ryster mere over hovedet over Gladiators Oscar skyldes, at det ikke var noget godt Oscar år.
Syriana er en fin film, men lider dog på flere punkter, bl.a. at kaste flere bolde op i luften end den formår at jonglere tilfredsstillende rundt med. Persongalleriet presses af spillefilmstiden og flere fremtrædende karakterer lider heraf. Istedet bankes man rundt efter hyperlink cinema stilen, hvilket forvirrer mere end gavner og subplottet med en fattig, som drives nærmest igennem systemet som en uskyldig engel, som ikke har andre valg er et "ekstremt stereotypt best case scenario", hvor man ser helt bort fra de mekanismer som i 95% skaber fundamentalister. Endnu et eksempel på, at filmen er lavet i George Bush æraen, hvor det var meget vigtigt at blive husket for de rigtige partsindlæg, når credits løber over skærmen til sidst. Gudske tak og lov for at Ridley skider højt og flot på det!
Hvis Alien kun var fed fed underholdning, så var den ikke i nærheden af at indehave den status, den har i dag. Alien ville have været en formidabel film, på Hitchcocks CV. Den emmer af øje for detaljer i hele produktionen og ikke mindst i dialog, hvor det netop er detaljen for rutinen på Nostromo og ikke mindst det som optager de ansatte, som er genialiteten.
Endelig en gyserfilm, hvor man ikke har lyst til at råbe til personerne på skærmen, når de vil foretage noget indlysende idiotisk, men hvor frygt og erfaring, får dem til at stille de rigtige spørgsmål og agere menneskeligt hele vejen igennem. Det ser nemt ud og ligetil, når det udspilles på lærredet. Så er det faneme utroligt, at så få evner at vise det. Ridley gjorde!
For mig at se lyder det som om, du springer de første 45 minutter over og går direkte til action'en. Det vil forklare en del.
Der sker, for nogle mennesker, UFATTELIG MEGET i filmens første 45 minutter. For andre, UFATTELIG LIDT! Men de 45 minutter er altafgørende for hele filmens eksekvering.
Jeg har svært ved at komme på seværdige scener fra en Cameron film, som ikke er iscenesat udfra et decideret teknologisk synspunkt, gennemsyret af CGI, eksplosioner, eller vand på Titanic (særdeles fedt, men det har ikke noget med billedmageri at gøre).
Er der noget som er episk, så er det "bigger is better", hvor vi skal imponeres over imponatoreffekten i sig selv. Selv der har jeg svært ved at finde eksempler på billedmagi, som man ser i de mindste scener fra f.eks. Blade Runner. Hele atmosfæren i afhøringssekvensen, skygger, kameravinkler, røg.
Selv den ringeste af Ridleys film, White Squall viser et øje for billeder og natur, som Cameron ALDRIG har dyrket i sine film. 1492 er f.eks. på et niveau, som Cameron kan opfinde 10D og aldrig komme i nærheden af.
Cameron er en effektmager i særklasse, men hvis den mand er billedmager, så er begrebet devalueret mere end Grækenland!
#85 evermind 14 år siden
Nu nåede jeg aldrig at få set biografversionen af Kingdom of Heaven, men hoppede direkte frem til Director's Cut, og jeg skal love for, at filmen imponerede mig. De tre timer gled nærmest ubemærket hen, og selv om jeg kun har set den én gang (tre relativt korte timer, varer ikke desto mindre stadig tre reelle timer, som det i hverdagen kan være svært at finde i kalenderen), mener jeg også, den er bedre end Gladiator.
Min kæreste så i sin tid biografudgaven og fandt den så skidt, at jeg ikke, trods mine mest ihærdige overtalelsesforsøg, har kunnet få hende til at tro på, at Director's Cut er en god film, og at 50 ekstra minutter i følge en lang række pålidelige udsagn kan gøre en verden til forskel.
Nogle gange må man tage sig til hovedet og spørge sig selv, hvad filmselskaberne har tænkt på, da de efter alt at dømme smadrede en instruktørs ellers storladne filmvision. Og så, andre gange, sker retfærdigheden måske alligevel fyldest. Jeg håber, Kingdom of Heaven er en film, der med tiden vil blive en chance mere i sin forlængede version og så forhåbentlig vokse til sin ret i publikums bevidsthed.
Jeg må nu også sige, at Camerons indspark er min favorit i franchisen med den første på en flot andenplads; jeg tror, det har at gøre med temperament, foretrukne type film osv., men det er på den anden side meget længe siden, jeg har set nogen af dem, så det kunne, jeg snart skulle give dem en tur i afspilleren igen. Da jeg så Jaws første gang for en del år tilbage, var jeg heller ikke så gennemført begejstret over bl.a. less is more-elementet, som ved mit nylige gennemsyn fuldstændig solgte filmen til mig.
Til gengæld vil jeg give dig helt ret i, at Ridley Scotts visuelle flair er eminent og overgår James Camerons, når det kommer til selve billederne. Også selv om jeg vist overordnet set er mere til Cameron.
#86 filmz-ab 14 år siden
Der der menes er, at Cameron stadig har den spænding og stemning med i hans, som Ridley ganske rigtigt selv skabte i Alien. Jeg er enig i, at Camerons version er mere actionpræget, men jeg synes satme ikke der er tale om "dag og nat" forskelle da. Ridleys er ikke ligefrem en Revolutionary Road, og Camerons Rambo 4. Hold nu op :-) Desuden tillægger jeg ganske enkelt ikke alien så meget, som du. Det er en sci fi gyser, der fungerer godt, ja endda optimalt i forhold til det den vil. Men du kan satme ikke bilde mig ind, at jeg skal se filmen pga fed dialog eller andet dybsindigt? Jeg smækker den på, når jeg vil underholdes og hvis man savner godt gys, hvor klicheer ikke vælter ned oven en, og det klarer alien stadig ret flot må jeg sige. Den er bestemt ikke perfekt.
Muligt Ripley er mere menneskelig i den første, men dette gør ikke nødvendnigvis karakteren og rollen bedre. I øvrigt rager det mig hvor menneskeligt hun er, det er en sci fi film. Jeg synes stadig hun bare er bedre i Aliens, BÅDE udfra skuespil, sejhed og coolhed. Alt, ganske enkelt.
Nu var det jo ikke fordi vi skulle diskutere Syriana, jeg nævnte den blot også bare. For mig er den ret stærk og modig. Du behøver ikke at være enig.
Mht Kingdom, med eller uden directors cut, så forbliver den kun god. Vi har stadig en ligegyldig bloom, og andre man slet ikke gider fatte interesse for, selvom historien er ret god, men kunne såmænd godt ha været eksekveret skarpere for mit vedkommende. Actionscener er standard, i en teknisk okay film, som man nu kan forvente af hollywood, men imponerer på ingen måde.
Jeg kan komme med hav af seværdige og enkle scener fra en Cameron film. F.eks måden han opbygger spændingen på i terminator filmene, herunder underground-kælder sekvenser. Det er altså ikke udenlukkende alt CGI drevet i hans tidligere film, som altså også består af old school action, jagt og den slags som vi kender. Det jeg også mente var, at Cameron er mere storslået, altså hans film føles mere episke på en large scal. Jeg giver dig ret i, at fotograferingen er Scott's store talent. Men der er ihvertfald tale om smukt arbejde fra begge parter, hvor jeg synes cameron er en stormester hvad det episke angår. CGI eller ej.
#87 filmz-ab 14 år siden
#88 filmz-ab 14 år siden
#89 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg må stille spørgsmål ved, om du overhovedet har set Alien! De to film er udover deres fællestema og omgivelser, så fjernt fra hinanden i opbygning, valg af virkemidler, cinematografi og billeder, persongalleri og opbygning, som Walther og Trofast og Chihiro og Heksene. Det er Jaws versus Terminator. Der er ikke i nærheden af samme spænding og stemning som i Alien, for de to instruktører opbygger og filmer deres sekvenser fuldstændig anderledes. Ridley går efter Hitchcock versionen og detaljerne i de indelukkede og klaustrofobiske scener, mens Cameron bringer masser med store våben til den store slagmark med tusinder af Aliens.
Ridley kæler for og opbygger Alien væsenet. Vi fascineres af dens fysik og dens primitive jægerinstinkt og vi lærer at frygte dens tilstedeværelse i enhver sekvens, hvor passagererne bevæger sig ombord. Vi frygter den så meget, at vi ikke behøver at se den for at skræmmes. Og derved har Ridley opbygget en suspense efter mesterens skabelon.
Cameron bringer action til tegnebrædtet og guddommeligheden pilles af væsenet i og med den nu kan slagtes med en træffer af marinernes supervåben og i og med, at antallet af væsenerne alene reducerer gyser faktoren enormt. Og her kommer cinematografi til sin ret. Hvor mange historiske øjeblikke med den rette kameravinkel, belysning og atmosfære var der ikke i Alien undervejs og hvor få var der ikke at huske på i Aliens?
Det er to vidt forskellige film på alle måder, selvfølgelig, når de to instruktører har forskellig baggrund og begge vil noget anderledes med deres historie. Så at sige, at der ikke er tale om "dag og nat" kunne ikke være mere forkert. Alt er anderledes i disse to film!
Ebert har en fremragende kommentar, som fint påpeger det som gør Alien speciel og som samtidig er en fin checkliste over, hvad Aliens IKKE er:
One of the great strengths of "Alien" is its pacing. It takes its time. It waits. It allows silences (the majestic opening shots are underscored by Jerry Goldsmith with scarcely audible, far-off metallic chatterings). It suggests the enormity of the crew's discovery by building up to it with small steps: The interception of a signal (is it a warning or an SOS?). The descent to the extraterrestrial surface. The bitching by Brett and Parker, who are concerned only about collecting their shares. The masterstroke of the surface murk through which the crew members move, their helmet lights hardly penetrating the soup. The shadowy outline of the alien ship. The sight of the alien pilot, frozen in his command chair. The enormity of the discovery inside the ship ("It's full of ... leathery eggs ...").
A recent version of this story would have hurtled toward the part where the alien jumps on the crew members. Today's slasher movies, in the sci-fi genre and elsewhere, are all pay-off and no buildup. Consider the wretched remake of the "Texas Chainsaw Massacre," which cheats its audience out of an explanation, an introduction of the chain-saw family, and even a proper ending. It isn't the slashing that we enjoy. It's the waiting for the slashing.
At sætte Alien på for ren underholdning, er som at bruger Ferrarien til at køre til bageren om søndagen efter rundstykker. Alien er sci-fi pga. dens omgivelser og den 8. passager. Derudover er alt i filmen så jordnært som det kunne være. Det er gys bragt 1 lysår væk fra jorden, men med mennesker som agerer nøjagtig som normale mennesker agerer og med psykiske variationer, som gør hvert enkelt individ i fortællingen til noget specielt. Man rigger en flammekaster til, hvis man vil have et våben. Man protesterer, hvis man ikke får sin bonus.
Fed dialog og dybsindigt? Nej det er ikke det jeg har advokeret! Men tværtimod realistisk dialog og opbygning af et persongalleri man kan føle for midt i en afsindig flot gyser historie.
Og igen må jeg så sige, at du nok ikke har fattet, hvad Alien er og hvad Ridley vil med den film. Your loss!
Jeg kan se sejhed og coolhed betyder meget for dig og det forklarer nok fint, hvorfor vi ser så forskelligt på de to film.
Well, jeg kan overhovedet ikke komme i tanke om old school sekvenser fra Camerons hånd, hvor det er hans fornemmelse for billeder og stemning, som er mindeværdig. Jeg husker alle de store oldschool effekter, som f.eks. T2 jagten på motorcykel med en lastvogn efter, eller billeder, hvor CGI er imponator effekten. Jeg kan overhovedet ikke finde noget episk ved ren brug af kamera og rene setups af lys, røg, farve etc. Jeg tror ikke han evner den slags.
Jeg ser en stor forskel på cinematografi som ikke involverer computere, men ene og alene manipulering af billedet via kameravinkel, lys, røg og farver. At jeg synes Avatar er flot, har i min verden ikke meget med flot fotografering at gøre, når hele billedet er manipuleret af pixelmagikere. Når man sidder bag en skærm og f.eks. siger "drej 180 grader, zoom ud, pan ind" etc. og derved får computeren til at skabe billederne, så har dette i min verden ikke meget med det arbejde som f.eks. Dod Mantle, eller Luca Bigazzi laver, eller de billedkompositioner som Terrence Mallick kan skabe eller den stemning som Ridley Scott kan opbygge i sine film. Så selvom jeg så absolut kan nyde film for det de er, så sidder jeg ikke og tænker på fremragende cinematografi, når jeg ser Titanic eller Avatar, men på fremragende brug af CGI.
Til hver en tid tager jeg hatten af for real thing cinematografi, istedet for efterbehandling af billeder.
#90 BN 14 år siden
Jeg er stort set enig i alle dine betragtninger omkring forskellen mellem 'Alien' og 'Aliens' (bortset fra at jeg også synes, 'Aliens' har en række uforglemmelige billeder).
Der er dog en enkelt ting, jeg har lyst til at kommentere:
Det kunne væsenet nu også i 'Alien'. Men besætningsmedlemmerne havde ikke medbragt våben, eftersom de ikke var soldater - de havde kun flammekastere.
Jeg synes ikke, at "guddommeligheden" eller mystikken pilles af væsenet, bare fordi det kan dræbes med marinernes våben. Der er vel snarere tale om, at vi som tilskuere bare er blevet vant til væsenet efter begivenhederne i 'Alien', og at dette - sammen med missionen i 'Aliens' (altså at de tager dertil for at dræbe uhyrerne) plus den omstændighed at der ikke kun er ét uhyre denne gang - gør, at der ikke er det samme snigende gys og den helt samme uvished i forbindelse med uhyret.
'Aliens' kunne jo ikke starte forfra med at etablere gys eller spænding omkring spørgsmål som "Hvordan undfanges dette væsen?", "Hvordan er dets fysiologi?", "Hvad er dets hensigt?" og "Hvordan dræber det sine ofre?" ... Alt dette fik vi jo svar på i 'Alien'.
På grund af 'Alien' ved vi nu at væsenet ER der, hvordan det er og hvad det gør. 'Aliens' baserer derfor sin spænding på væsenets evne til at gemme sig og snige sig ind på sine ofre, og på vores uvidenhed om, hvor mange uhyrer der er denne gang. Katten efter musen-jagten fra den første film er således bibeholdt - der er blot flere katte i denne runde. ;-)