Du kender måske ikke hans navn, men du kender helt sikkert hans arbejde. Andrew Lesnie førte kameraet på Peter Jacksons to Tolkien-trilogier – “Ringenes herre” og “Hobbitten”. I en alder af 59 år er han nu død.
Se også: Viggo Mortensen: Peter Jackson valgte CGI på bekostning af subtilitet
The Guardian skriver, at Andrew Lesnie døde af et hjerteanfald mandag.
Den australske fotograf, der begyndte sin karriere i 1978, havde sit højdepunkt med “Ringenes herre: Eventyret om ringen”, som han vandt en Oscar for.
Andrew Lesnie stod også bag kameraet på Jacksons “King Kong” samt film som “Babe – den kække gris” og “I Am Legend”
Tabet af Lesnie begrædes af filmkollegaen Russell Crowe, der arbejdede sammen med den nu afdøde fotograf på “The Water Diviner”. På Twitter skriver Crowe følgende afskedssalut:
”Nedslående nyheder hjemmefra. The master of the light, geniet Andrew Lesnie, er gået bort.”
#1 Maroti 9 år siden
Yderst tragisk at dø i så ung en alder!
Billedesiden af Ringenes Herre er fantastisk!
#2 X&O 9 år siden
#3 stokkeprygl 9 år siden
#4 Doctor Doom 9 år siden