Han burde vide, hvad han taler om. John Rhys-Davies spillede dværgen Gimli i “Ringenes herre”-trilogien, og nu medvirker han i den nye fantasyserie med titlen “The Shannara Chronicles”. Den er Rhys-Davies sikker på, bliver et megahit.

Se også: Peter Jackson: Christopher Lee ville spille Gandalf

For den garvede fantasy-skuespiller er oprigtigt begejstret for den nye serie:

”Det her kommer måske til at lyde som hype, men heldigvis er det sandt. I mine 50 år i branchen har der været vidunderlige serier, men jeg har altid tænkt: ‘Han er faktisk fejlcastet der’ eller ‘Hmm, han er ikke rigtig motiveret til det der’. Jeg har altid haft forbehold, men dem har jeg ingen af denne gang. Ingen,” siger Rhys-Davies til IGN.

Han er endda klar til at vædde på seriens succes:

”Jeg vil æde mine elver-ører, hvis det her ikke bliver et mega-hit,” udfordrer den rutinerede skuespiller om serien, der foregår i fantasy-rigerne The Four Lands, der efter en post-apokalyptisk hændelse nu er blevet beriget med racer som trolde, dæmoner og elvere.

“The Shannara Chronicles” er baseret på bogserien “Shannara”, der udkom for første gang i 1977 og den kan ses i Danmark hos HBO Nordic.


Traileren bringes i sponsoreret samarbejde med HBO Nordic.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 moulder666 8 år siden

Geekalot (9) skrev:
De første 4 afsnit ligger på HBO allerede nu, og den er slet ikke så dårligt som i gør den til, eller tror den er :)


Det er godt at høre. Jeg havde bare bange anelser, netop fordi bøgerne er så pivringe. :-)

"ren tøsepjat i værste Twilight-stil med tilhørende fesen MTV underlægningsmusik og super fesne teenageskuespillere."

Det var også mere eller mindre hvad jeg havde regnet med at det endte med - men super, hvis de rent faktisk gør det noget mørkere (og forhåbentlig gør det mindre sort/hvidt end i bøgerne)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#12 Nicki52 8 år siden

moulder666 (8) skrev:
Jeg afventer de første anmeldelser og ser hvordan det ser ud.

http://www.imdb.com/title/tt1051220/reviews?ref_=t...
Der er flere positive anmeldelser end negative. Og de fleste med negative anmeldelser er bogfans.

Har kun lide set de første 20 minutter, men der var noget jeg hellere vil se, så jeg stoppede og venter på en dag jeg tager mig sammen.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: