Disney og produceren Jerry Bruckheimer er ivrige efter at få skudt det næste kapitel i den skumsprøjtende “Pirates of the Caribbean”-franchise i gang – og helst inden Johnny Depp kaster sig over westernfilmen “The Lone Ranger”.

Filmselskabet har derfor været på jagt efter en instruktør, der kan udfylde Gore Verbinskis sko, efter at Verbinski forlod projektet til fordel for “Bioshock”. Ifølge kilder skulle Disney så nu have fundet deres instruktør til “Pirates of the Caribbean 4”: Rob Marshall.

Marshall fik sin instruktørdebut med musicalen “Chicago”, der – til manges overraskelse – vandt Oscar for bedste film i 2003, og han har efterfølgende stået bag “Mit liv som Geisha” og senest den kommende musical “Nine”.

“Pirates of the Caribbean 4” får efter planen premiere i USA 25. november 2010.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 MOVIE1000 15 år siden

#10 hahaha
så skulle det være en duet mellem Deniro og Stallone (mugligvis Arnold hvis de kan finde den rette sang til ham:))
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: