Det er ikke mange år siden, at Robert Downey Jr.’s karriere lå i grus. Alkohol og stoffer havde kastet et mørkt skær over hans stjernestatus, og i det meste af halvfemserne befandt han sig i en sump af forglemmelige roller og elendige film.

Se også: Anmeldelse: “Iron Man 3″

Alt det ændrede sig, da han i 2008 iførte sig jerndragten i Marvels “Iron Man”. Pludselig stod Robert Downey Jr. på toppen af Hollywoods rangstige.

I år kan han med en indtjening på 413 millioner kr. kalde sig for verdens bedst betalte skuespiller. Det er præcist det samme beløb, der gav ham en førsteplads sidste år.

Men selvom det er en høj hyre, har skuespilleren vist sig at være hver en øre værd. “Iron Man 3” blev sidste år den anden mest sete film på verdensplan, da den skrabede svimlende 1,3 milliarder dollars hjem ved billetlugerne. Og året før medvirkede Robert Downey Jr. i “The Avengers”, der indtjente lidt over 1,5 milliarder dollars på verdensplan.

Det er det amerikanske magasin Forbes Magazine som har placeret “Iron Man”-stjernen på toppen af skuepillernes indtjeningsliste. På andenpladsen finder man Dwayne ‘The Rock’ Johnson, der dermed tjener mere end både Bradley Cooper og Leonardo DiCaprio, der befinder sig på tredje- og fjerdepladsen.

Du kan se hele listen ved at klikke her

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 Ispep 10 år siden

#19

Nah, det kunne også tænkes, at flere film rent faktisk er vellykkede. Den første Iron-Man blev også en kritisk flot modtaget film. En dårlig film kan sjældent leve på "charme" af en skuespillers præstation, så havde den været noget værre bras, havde man nok også glemt skidtet.
Gravatar

#22 Kviesgaard 10 år siden

Hvorfor er Hugh Jackman ikke et eller andet sted på den liste?

Får han da ikke en temmelig anstændig hyre for rollen som Wolverine?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#23 BN 10 år siden

Ispep (21) skrev:
En dårlig film kan sjældent leve på "charme" af en skuespillers præstation, så havde den været noget værre bras, havde man nok også glemt skidtet.


Den første Iron Man-film er IKKE "noget værre bras", men en seværdig og ganske underholdende film. (I min bog er den blot gennemsnitlig eller middelmådig, d.v.s. ikke noget udover det sædvanlige. Men tilstrækkeligt vellykket til ikke at være dårlig.) Det er ofte set, at én skuespiller bar en hel film - eller sagt på en anden måde: At én skuespiller udgjorde hovedattraktionen i en film og at han/hun med sin karakter og måden at spille den på, var det der først og fremmest gjorde filmen interessant eller original. (Sådan er det f.eks. også med Harrison Fords heltefigur Indiana Jones.)
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#24 Slettet Bruger [1802049848] 10 år siden

Ispep (20) skrev:
Det ændrer ikke på, at superhelte film i mange år har været det varme emne, omtalte, økonomisk succesfulde, publikumsmagneter osv. Særligt fra Marvel. Det er en sikker investering. Selv Thor kan generere halvt milliard dollars med endnu svagere navne/talenter som Hemsworth.


Varmt emne, ja, men det betyder altså ikke en sikker succes:

Daredevil, Hulk, The Punisher, Blade: Trinity, Fantastic Four, X-Men: The Last Stand, Ghost Rider, Spider-Man 3, Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer, Punisher: War Zone, X-Men Origins: Wolverine.

Alle ovenstående film er kommet siden den første X-Men, som man på sin vis kan give æren for at være filmen der genstartede interessen i superhelte og er lavet i den periode, hvor superheltefilm er "et varmt emne".. alle ovenstående er film baseret på Marvel-tegneserier.

Jo, en del af dem har ganske sikkert fået et overskud, men kan du spotte en eneste, der betragtes som succesfuld, både økonomisk, hos publikum og hos anmelderne?

Film fra Disney/Marvel er næsten et sikkert hit, men det startede stadig med "Iron Man" og RDJ. De to eneste succesfulde serier, udenfor Disney/Marvel, er Spider-Man og X-Men og de har nogle film repræsenteret på ovenstående liste.
Gravatar

#25 Ispep 10 år siden

#23

Jeg synes det er en rigtig god og vellykket superhelte film. Intet mesterværk, men pointen er også, at den blev kritisk godt modtaget og dét skyldes formentlig flere ting end blot én karismatisk præstation. Jeg ser den første Indy film altså ikke alene pga. Ford eller misforstår jeg dig? Jeg ser den for den gode historie, fed action, lækre locations osv.
Gravatar

#26 Ispep 10 år siden

bruno (24) skrev:
Jo, en del af dem har ganske sikkert fået et overskud, men kan du spotte en eneste, der betragtes som succesfuld, både økonomisk, hos publikum og hos anmelderne?


Næh, selvom enkelte deler vandene rent kritisk. Men min pointe var også, at det nok ikke udelukkende har været Dawneys fortjeneste, at den første Iron-Man blev et hit hos folk, anmeldere og økonomisk. Der skal som regel mere til og det var jo en god kombination af en fin moralsk historie, effekter, underholdning og karismatisk præstation.
Gravatar

#27 T. Nielsen 10 år siden

Så du mener ikke, Ispep, at den første IM ville stå eller falde med dens hovedrolle? De kunne med andre ord have smidt Steven Røvfjæs Seagal ind:-D
Baby, it's cold outside
Gravatar

#28 Kviesgaard 10 år siden

#27

Det ...

er jo nærmest en blasfemisk ide, du har skabt der.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#29 BN 10 år siden

Ispep (25) skrev:
Jeg ser den første Indy film altså ikke alene pga. Ford eller misforstår jeg dig? Jeg ser den for den gode historie, fed action, lækre locations osv.


Jeg er enig med dig i, at historien er god og at der er fed action og lækre locations i den. Men alt dette ville overhovedet ikke have været det samme for mig, hvis Tom Selleck havde fået rollen. Her er Tom Sellecks screen test:

Jeg tror heller ikke på, at Peter Coyote eller Tim Matheson ville være blevet gode Indy'er, apropos Spielbergs omtale af dem i klippet.

Harrison Ford ER Indiana Jones, og kun med ham i hovedrollen fungerer alt andet så godt eller optimalt som det gør: humoren og spændingen. Ford er en anden type end Selleck. Ford har det der drengede, flabede, skæve grin, en herligt ironisk tilgang til rollen, en desperation og nervøsitet i action- og spændingsscenerne. Med Selleck ville det være blevet en noget anden Indiana Jones, måske stadig en udmærket Jones, sikkert også humoristisk og stædig og barsk, men selvsagt ikke på samme måde som Ford.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#30 Ispep 10 år siden

T. Nielsen (27) skrev:
De kunne med andre ord have smidt Steven Røvfjæs Seagal ind:-D


Nok ikke, men Dawney havde nok næppe løftet en ringe film alene, hvis det havde været tilfældet med IM. De ramte en fin balance mellem alvor og humor med filmen, som ikke blev for plat. Romance delen lykkedes de også fint med uden at forfalde til rørstrømskhed. Fint instrueret film, som i høj grad skyldes en god instruktion (mig bekendt lægger den sig også tæt op af forlægget, hvilket også scorer nogle points).

Skriv ny kommentar: