Det er ikke mange år siden, at Robert Downey Jr.’s karriere lå i grus. Alkohol og stoffer havde kastet et mørkt skær over hans stjernestatus, og i det meste af halvfemserne befandt han sig i en sump af forglemmelige roller og elendige film.

Se også: Anmeldelse: “Iron Man 3″

Alt det ændrede sig, da han i 2008 iførte sig jerndragten i Marvels “Iron Man”. Pludselig stod Robert Downey Jr. på toppen af Hollywoods rangstige.

I år kan han med en indtjening på 413 millioner kr. kalde sig for verdens bedst betalte skuespiller. Det er præcist det samme beløb, der gav ham en førsteplads sidste år.

Men selvom det er en høj hyre, har skuespilleren vist sig at være hver en øre værd. “Iron Man 3” blev sidste år den anden mest sete film på verdensplan, da den skrabede svimlende 1,3 milliarder dollars hjem ved billetlugerne. Og året før medvirkede Robert Downey Jr. i “The Avengers”, der indtjente lidt over 1,5 milliarder dollars på verdensplan.

Det er det amerikanske magasin Forbes Magazine som har placeret “Iron Man”-stjernen på toppen af skuepillernes indtjeningsliste. På andenpladsen finder man Dwayne ‘The Rock’ Johnson, der dermed tjener mere end både Bradley Cooper og Leonardo DiCaprio, der befinder sig på tredje- og fjerdepladsen.

Du kan se hele listen ved at klikke her

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 Lord Beef Jerky 10 år siden

Se på 2eren f.eks. Den fik Downey Jr altså ikke reddet!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#32 Ispep 10 år siden

#29

Ja, jo... måske. Men det siger du vel kun fordi vi nu kender historien med Ford og Indiana Jones. Var en anden blevet valgt, så tror jeg såmænd også det havde gået helt fint. Jeg kan selvfølgelig ikke vide med garanti, men det kan du sådan set heller ikke for det modsatte.
Gravatar

#33 Ispep 10 år siden

Lord Beef Jerky (31) skrev:
Se på 2eren f.eks. Den fik Downey Jr altså ikke reddet!


Den stank, ja. Hvorfor? Pga. svagt script og instruktion. 3'eren blev bedre. Hvorfor? Der kom friskt blod til bag kameraet.
Gravatar

#34 Lord Beef Jerky 10 år siden

Hvis 2eren havde været 1eren, var der aldrig kommet en 2er!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: