Robert Downey Jr., der høstede stor ros for sin rolle i “Iron Man”, skal spille endnu en ikonisk heltefigur på det store lærred; Skuespilleren er nemlig kørt i stilling til at portrættere mesterdetektiven Sherlock Holmes i et nyt drama, instrueret af Guy Ritchie.

Optagelserne til “Sherlock Holmes” er klar til at blive påbegyndt til oktober, efter Ritchie har indleveret en finpudset udgave af det seneste manuskript, skrevet af Anthony Peckham.

Den nye filmudgave om detektiven fra Baker Street skal angiveligt drage nytte af Downey Jr.’s fysiske evner, da den berømte figur besidder både hjerne og evner inden for kampsport.

Filmen baseres delvis på Sir Arthur Conan Doyles klassiske historier, men også på tegneserien “Sherlock Holmes”, skrevet af Lionel Wigram.

Guy Ritchies “Sherlock Holmes” vil gå i produktion hos Warner Bros. lige inden, at Columbia Pictures går i gang med deres komedieprojekt om den populære mesterdetektiv, hvori “Borat”-skuespilleren Sacha Baron Cohen ses i titelrollen, mens Will Ferrell er hans faste makker, Dr. Watson.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 filmz-UDollar A.K.A. Nino 16 år siden

Kung Fu Sherlock?? Lyder underligt.. Glæder mig nu mest til Cohen/Ferrel projektet :D
Spike: She Shall Look On Him With Forgiveness, And Everybody Will Forgive And Love. He Will Be Loved.
Gravatar

#2 Tylerdurden 16 år siden

Er der tale om 1 eller 2 film?
For hvis Robert Downey Jr. er Sherlock Holmes, hvordan kan Sacha Baron Cohen så også ses i titelrollen?

Og hvordan kan det være "et nyt drama, instrueret af Guy Ritchie." og samtidig "Columbia Pictures går i gang med deres KOMEDIEPROJEKT om den populære mesterdetektiv."

Troede at Guy Ritchie skulle instruerer Cohen/Ferrell udgaven.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#3 tiany 16 år siden

Jeg synes nu begge projekter lyder spændende, bare ærgeligt at de skal komme ud omkring samme tidspunkt.
Valar morghulis
Gravatar

#4 McPeter 16 år siden

#2 - ikke samtidig

"Guy Ritchies "Sherlock Holmes" vil gå i produktion lige inden, at Columbia Pictures går i gang med deres komedieprojekt om den populære mesterdetektiv"

Så ja det er 2 film - en seriøst med Downing og en useriøs med Borat.

Jeg ved godt hvilken jeg ser mest frem til ;-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#5 Tylerdurden 16 år siden

Ja. Det var også det jeg nåde frem til.
Glæder mig til begge, men mest til Downey's.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#6 gi-jones 16 år siden

Hvilke evner er det præcis at Downey Jr. besidder inden for kampsport?
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 McPeter 16 år siden

#6 - "smadre sprutflaske og stik med den"-teknikken? ;-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#8 moulder666 16 år siden

#6 Har du ikke set "Kiss Kiss Bang Bang"?

Han har den helt specielle evne, at han er gevaldigt god til at få tæsk! :oD

"Walk away - Just....Walk away!"

Men Downey Jr som Sherlock Holmes - jeg er solgt! Den anden med Ferrell...not really... :-)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#9 Alex 16 år siden

har Downey engelsk accent??
Efter min mening skal det da være en englænder der spiller Sherlock..
Gravatar

#10 filmz-Kadann 16 år siden

#9 -

Det er jo set før at dedér skuespillere kan spille skuespil og dermed tale med en anden accent. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: