Sidste november blev det annonceret, at Sony Pictures var gået i gang med at planlægge en genindspilning af Paul Verhoevens cyberpunk-klassiker “RoboCop”, men fans af filmen om cyborgstrømeren kan nu åndet lettet op, da projektet er blevet skrinlagt.

En kilde fra filmstudiet kan fortælle, at selskabet ikke længere har nogen interesse i genindspilningen. Da planer om genindspilningen blev offentliggjort, blev der ikke afsløret nogle detaljer om den nye fortolkning, men de folk, der arbejdede på den originale film, deriblandt Jon Davison og Ed Neumeier, skulle angiveligt have kontaktet filmstudiet om at blive involveret i filmen.

Den originale “RoboCop”, der fik premiere i 1987, var historien om den unge ihærdige betjent Murphy, der efter at være blevet dræbt i tjenesten bliver genoplivet som en lovhåndhævende cyborg, som bliver plaget af hjemsøgende minder fra sit tidligere liv.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 HonoDelLoce 17 år siden

#7/8/9

Nåh ja, for sequels og og prequels bliver jo modtaget med kyshånd (især herinde)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#12 m 17 år siden

#11 nåja men hellere det end remakes, der er dog mulighed for at de kommer med noget nyt så
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.

Skriv ny kommentar: