I et interview med instruktøren bag “Rush Hour”-filmene, Brett Ratner, kan filmskaberen afsløre, at han har skrevet en rolle specielt til instruktøren Roman Polanski i den kommende tredje film om det umage strømerpar spillet af Jackie Chan og Chris Tucker.
”Forhåbentlig vil Polanski være med i ‘Rush Hour 3’, så jeg skabte en rolle til ham,” udtaler Ratner. ”Jeg spiste frokost med ham, og jeg sagde: ‘Gud, du skal da være med i ‘Rush Hour’!’ Vi filmer i Paris, så det ville være perfekt.”
I den nye film havner makkerparret Carter og kommisær Lee denne gang i Frankrig, hvor de begge er ude af deres rette element og atter bliver rodet ud i en stor sag.
Optagelserne til “Rush Hour 3” påbegyndes om otte uger.