Paramount Pictures står over for et søgsmål over en nøgenscene fra 1968-filmen “Romeo & Juliet”.
71-årige Olivia Hussey og 72-årige Leonard Whiting har tirsdag sagsøgt Paramount for mere end 500 mio. dollars for at bruge en nøgenscene i “Romeo & Juliet”, der blev skudt da de var hhv. 15 og 16 år. Det rapporterer Variety. Skuespillerne anklager på baggrund af seksuelt misbrug, sexchikane og svig.
Scenen, der er tale om, viser Hussey og Whiting nøgne, hvor man ser Husseys bryster og Whitings balder. Oprindeligt var de blevet fortalt, at de ville have hudfarvet beklædning i scenen, men morgenen, hvor scenen skulle filmes, fik de at vide af instruktør Franco Zeffirelli, at de kun ville få kropsmakeup på – dog uden at blive filmet, så man kunne se deres nøgenhed.
Dog blev de filmet nøgne, uden de var bevidste om det, hvilket ifølge søgsmålet går imod Californiens love imod uanstændighed og udnyttelse af børn.
Skuespillerne, der fortæller, at de “troede, at de ikke have noget valg andet end at optræde nøgne i kropsmakeup som krævet,” har ifølge søgsmålet lidt emotionel skade og mentale lidelser igennem årtier og har siden mistet jobmuligheder.
Læs også: “Bam Margera frafalder ‘Jackass’-søgsmål”
På trods af det nye søgsmål, har Hussey i et interview med Variety i 2018 forsøgt at forsvare nøgenscenen, som hun sagde var skudt på smagfuld vis af Zeffirelli, og at “den var nødvendig for filmen.”