Det er en komedie. Men det russiske kulturministerium griner ikke over “Stalins død”, der gør grin med magtens mænd i Kreml i tiden efter diktatoren Josef Stalins død. Derfor forbyder Rusland nu “Stalins død”.
Se også: Anmeldelsen af “Stalins død”
Det er DR, der skriver, at den britiske komedie har fået frataget sin tilladelse til at blive vist i de russiske biografer:
”‘Stalins død’ er lavet for at sprede had og fjendskab, og den krænker det russiske folks værdighed og fremmer etnisk og socialt mindreværd,” lyder begrundelsen fra kulturministeriet.
For selv om Stalin stod i spidsen for Sovjetunionen, der var et brutalt diktatur, så ønsker nutidens Rusland altså ikke at tage afstand fra perioden under Stalin:
”Vi er sikre på, at filmen kun er lavet for at forvanske vores lands historie, så mindet om Sovjetunionen kun udløser skræk og afsky.”