“Thor: Love and Thunder” introducerer græsk mytologi til MCU, efter Russell Crowe har afsløret, at han skal spille den græske gud Zeus.

I slutningen af marts blev det rapporteret, at den australske skuespiller spiller med i Taika Waititis kommende superheltefilm. Nu er hans rolle blevet afsløret, og det ser ud som om, Chris Hemsworths tordengud ikke bliver den eneste karakter med evnen til at fremkalde lyn.

Selvom Disney og Marvel ikke har kommenteret på nyheden, kommer afsløreingen fra hestens egen mund. I et interview med den australske radiostation Joy 94.9 sagde Crowe: “Nu vil jeg sætte mig på min cykel, jeg vil cykle hen til Disney-Fox-studierne… og omkring kl. 9:15 skal jeg være Zeus i Thor 4.”

Zeus er i Marvels tegneserier de olympiske guders monark, men det er endnu uvist, om flere græske guder vil gøre debut i MCU i “Love and Thunder”.

Læs også: “Kvindelig Thor har fået Marvel-lektier – læser disse 3 tegneserier før ‘Love an Thunder'”

Crowe er ikke et nyt ansigt i superhelteverdenen. Han har tidligere spillet Jor-El, Supermans far, i DCEU-filmen “Man of Steel”, og nu får han altså sin debut i Marvels konkurrerende superheltefranchise.

Udover Crowe kommer vi også til at se Christian Bale, der skal spille Gorr the God Butcher. Med sådan et navn kan man næppe forestille sig, at Bales karakter vil klappe i hænderne over, at der nu er endnu flere guder end blot Chris Hemsworths Thor og Natalie Portmans Mighty Thor.

Vi kan fange “Thor: Love and Thunder” i biograferne den 6. maj 2022.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: